Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/05-10   -   Pressemeddelelse

Ford giver come-back til benzinmotoren

Ny generation af højeffektive EcoBoost-motorer reducerer CO2 med 20 procent

# # #

De seneste års fokus på det globale miljø, har sat fuld fart på produktionen af biler med driftsøkonomiske dieselmotorer. Men benzinmotoren er ikke hægtet af endnu. Det beviser Ford med en ny generation af mindre men kraftfulde EcoBoost benzinmotorer. De nye benzinmotorer leverer hurtig respons, høj effekt og et bundtræk, der ikke står tilbage for de effektive dieselmotorer. Og så er de mere driftsøkonomiske end nogensinde før.

De nye EcoBoost-motorer er et led i 'Ford ECOnetic Technologies' - en global strategi, der sigter mod at udvikle en bred vifte af konkurrencedygtige, CO2-besparende og driftsøkonomiske motorer til dagens og morgendagens Ford-modeller.

De nye EcoBoost-motorer, som er udviklet af Fords europæiske ingeniører, kombinerer direkte højtryks-indsprøjtning med avanceret turboteknologi og dobbelt variabel ventil-styring. Resultatet er ultra-dynamiske motorer med en meget høj forbrændingseffektivitet. Forbrug og CO2-udledning er reduceret med op til 20 procent i forhold til konventionelle benzinmotorer.

EcoBoost-teknologien har givet Ford mulighed for at benytte mindre motorer i de forskellige Ford-modeller, vel at mærke uden at gå på kompromis med den store motors effekt. De mindre, brændstofbesparende EcoBoost-motorer giver således ikke blot god driftsøkonomi, men også rigelig kraftoverskud og reel køreglæde.

De to nye 4-cylindrede EcoBoost-motorer findes i en 1,6 liters version med henholdsvis 150- og 180 hk samt en 2,0 liters version med foreløbig 203 hk og senere i en udgave med 240 hk.

1,6 liters EcoBoost-motoren vil blive tilgængelig i de helt nye C-MAX og Grand C-MAX, som kommer senere i år, ligesom den også vil blive en del af modelprogrammet for den nye Ford Focus, som forventes til Danmark i begyndelsen af 2011.

2,0 liters EcoBoost-motoren med 203 hk er forbeholdt nye produktionsmodeller af S-MAX, Galaxy og Mondeo. Modellerne er allerede i produktion på Fords fabrik i Genk, Belgien og lanceres på det danske marked i maj måned.

EcoBoost-motorerne vil løbende blive suppleret med nye, både større og mindre versioner. Ford forventer at det globale salg af Ford-modeller med EcoBoost-teknologi vil runde 1,3 millioner enheder i 2013.

Læs mere om Fords EcoBoost her: http://geneva2010.fordmedia.eu/
Fotos i kan downloades via disse links:
http://geneva2010.fordmedia.eu/photos/lowres/EcoBoost_2010.jpg
http://geneva2010.fordmedia.eu/photos/highres/Mondeo31.jpg

Fords internationale pressesite www.media.ford.com giver dig yderligere mulighed for at søge fotos og information. Du skal blot oprette en profil for at få adgang.

Relevant information

http://www.geneva2010.fordmedia.eu


Pressekontakt


Firma

Ford Motor Company
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43480620
  43480620

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire