01/06-10
-
Pressemeddelelse
Invitation til workshop & kåring af KVINDEBILEN 2010
For første gang kåres en bil udelukkende af kvinder: KVINDEBILEN 2010
Du og dit medie inviteres til workshop & kåringen af KVINDEBILEN 2010.
Begivenheden finder sted d. 8. juni på Docken, Frihavnen i København fra kl. 12.00 -16.00
Ford, Volkswagen og Renault har taget initiativ til kåring af Kvindebilen 2010. Arrangementet, der løber af stablen den 8. juni består af en workshop samt kåring af Kvindebilen 2010.
Ideen bag initiativet er, at til trods for, at kvinder både køber og bruger biler hver eneste dag, er det ALTID mænd, der skriver om, og kårer bilerne. Er det fordi teknik ikke interesserer kvinder? Er det fordi kvinder ikke kan finde ud af tekniske produkter? Eller er det producenterne, der ikke forstår at kommunikere til kvinder?
Det vil vil med KVINDEBILEN 2010 gerne sætte til diskussion med en workshop. Under overskriften "Kvinder&Biler" vil workshoppen indeholde værdifulde input fra livsstilseksperten Christiane Vejlø, designeren Maria Widell Christiansen, der har været ledende ved udviklingen af Volvos kvindebil YCC og Anna Thygesen der giver sit underholdende bidrag under overskriften "Nej din kunde er ikke en idiot, hun er en kvinde!"
For første gang nogensinde vil et dommerpanel udelukkende bestående af kvinder, kåre en bil. Hele 16 bilmærker har tilmeldt sig KVINDEBILEN 2010.
Samtidig med workshoppen vil dommerpanelet, der er sammensat af 10 udvalgte kvinder, tilmeldt via vores facebook gruppe og 10 VIP-dommere, herunder Pernille Rosendahl, Andrea Elisabeth Rudolph, Margrethe Vestager og Szhirley testkøre de forskellige bilmodeller. Dagen afsluttes med kåringen af Kvindebilen 2010. Undervejs vil der også være mulighed for interviews med dommerpanelet.
Dagens program ser således ud:
11.30 - 12.00 Ankomst og indskrivning
12.00 - 12.30 Velkomst og præsentation af dommerpanelet v. Christian Grau
12.30 - 13.00 Frokost
13.00 - 15.00 Faglig workshop "Kvinder&Biler"
13.00 - 13.45 Christiane Vejlø, livstilsekspert fortæller om kvinder og teknik
13.55 - 14.25 Designeren Maria Widell Christiansen om at designe målrettet kvinder 14.35 - 15.00 Anna Thygesen, livsstilsekspert giver sit vue på kvindelig købsadfærd
15.00 - 16.00 Mulighed for interviews med deltagere fra dommerpanelet
16.00 Kåring af KVINDEBILEN 2010
Lidt info om foredragsholderne:
- Christiane Vejlø er trendekspert med særlig fokus på kvinder og teknik. Hun er forfatter til E-bogen "Elektronista eller Elektro-not", konsulent og redaktør på livsstilsmagasinet ElektronistaMag.com
- Maria Widell Christiansen, er designer og en af drivkræfterne bag Volvos konceptbil YCC, holder inspirationsseminar om kvindelig købekraft og om at designe til kvinder som målgruppe.
- Anna Thygesen, livsstilsekspert og foredragsholder runder emnet af med et underholdende og opkvikkende vue på kvindelig købsadfærd
Den nøjagtige adresse er:
Kulturkajen Docken, Færgehavnsvej 35, 2100 København Ø
Kørevejledning: http://www.kulturkajen.dk/default.asp?PageID=3&Lan
Ønsker du yderligere information om KVINDEBILEN 2010, er du naturligvis også velkommen til at kontakte undertegnede.
Se mere på vores facebook gruppe "Kvindebilen 2010" her: http://www.facebook.com/group.php?gid=348256348604
Vi håber at have vakt din interesse? Ønsker du at deltage i workshoppen kan tilmelde dig hos Lene Dahlquist på mobil 40328268.
På vegne af Kvindebilen 2010 - Ford, Volkswagen & Renault
Relevant information
http://www.ford.dk/
Firma
Ford Motor Company
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup,
Danmark
43480620
43480620
http://www.ford.dk