Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/08-10   -   Pressemeddelelse

Ny Ford Mondeo; sikrere, stærkere og smartere

Den ny Ford Mondeo introducerer to opdaterede motorer og en perlerække af nye køre- og sikkerheds-features

# # #

2011-versionen af Ford Mondeo, som netop er blevet præsenteret på Moskva Motorshow i denne uge, ser ikke bare anderledes ud end forgængeren. Ny mondeo er blevet opgraderet med to opdaterede, kraftfulde motorer og en lang række nye features, som øger sikkerhed, komfort og ydelse.

Fords nye flagskib i klassen, der omfatter firmabiler og de større familie-biler blev præsenteret på Moskva Motor Show i denne uge, hvor den internationale motorpresse kunne notere sig at Ford Mondeo 2011 byder på nye, skarpere kinetic Design linier, nyt instrument-design og opgraderet kvalitet i kabinen.

Men de væsentligste nyskabelser findes under motorhjelmen og i elektronikken. Fords ingeniører har videreudviklet de anerkendte EcoBoost- og Duratorq-motorer og præsenterer to nye, kraftfulde letvægtsmotorer til top-modellerne - en to-liters EcoBoost turbo-benzinmotor med 240 hk samt en 2,2 liters Duratorq TDCi diesel-motor med 200 hk. Begge motorer supplerer et i forvejen omfattende motor-program til Ford Mondeo, som er tilgængelig med i alt otte forskellige motorvarianter.

Den opgraderede EcoBoost benzinmotor i aluminium udmærker sig især ved forholdet mellem ydelse, brændstoføkonomi og CO2-udslip. På trods af magtfulde 240 hk og 0-100 km/t på blot 7,5 sekunder, udleder top-modellen kun 179 gram CO2 pr. kørt kilometer, ligesom den forbruger ca. 20 procent mindre brændstof end en konventionel benzinmotor med tilsvarende effekt.

Den nye dieselmotor er med sine 200 heste Fords kraftigeste Duratorq TDCi motor til dato og topper rækken af i alt fire Duratorq TDCi-motorvarianter til den nye Ford Mondeo i det europæiske modelprogram.

Fords nyeste 6-trins PowerShift automatgearkasse er standard i den nye Ford Mondeo med EcoBoost-motor og kan tilvælges som ekstraudstyr i modeller med to-liters Duratorq TDCi motor.

Bag rattet vil føreren ikke blot opleve den nye, opstrammede Ford Mondeo som særdeles velkørende, men vil også kunne opleve en række helt nye sikkerhedsfeatures. Et lille, fremadrettet kamera skjult bag bakspejlet er basis for "Lane Departure Warning" - et system, som aflæser vejen og advarer føreren, når Mondeoen kommer for tæt på vejbanens midter- eller sidestriber.

"Driver Alert" er et beslægtet system, som overvåger førerens bevågenhed via konstante beregninger af førerens kørselsadfærd. Hvis systemet registrerer en døsig kørselsadfærd, vises en alarm i displayet. Den første advarsel vises i en kort periode, og anbefaler føreren at holde en pause. Første advarsel forsvinder automatisk. Anden gang systemet igangsættes forsvinder advarslen ikke automatisk, men skal bekræftes af føreren, før den forsvinder fra displayet.

Informationen fra kameraet i forruden sørger også for automatisk nedblænding ved kørsel i mørke, både i forhold til modkørende og forankørende.

Den nye Ford Mondeo byder desuden på "Blind Spot Information System", som holder øje med eventuelle medtrafikanter i førerens blinde vinkler. Yderligere tilbyder Mondeo elektrisk betjente børnesikrede bagdøre og justerbar hastighedsbegrænser, som sikrer, at Mondeoen ikke overskrider en i forvejen fastsat hastighed.

Udstyrspakken til den nye Ford Mondeo er omfattende og inkluderer blandt andet forskellige infotainment- og navigationssystemer.

Priserne for den nye Ford Mondeo starter ved kr. 360.200 for en 4-dørs eller 5-dørs i Trend udstyrsniveau og med en to-liters benzinmotor, der yder 145 hk. Den nye Ford Mondeo lanceres i Danmark i oktober, men kan allerede nu bestilles hos alle landets Ford forhandlere.

# # #

Fotos i høj opløsning samt yderligere information om ny Ford Mondeo findes her: http://thenewmondeo.fordmedia.eu/

Relevant information

http://thenewmondeo.fordmedia.eu/


Pressekontakt


Firma

Ford Motor Company
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43480620
  43480620

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater