04/03-08
-
Pressemeddelelse
Logofest for luksusfans
Profil Optik har de nyeste og hotteste solbriller før alle andre!
Profil Optiks seneste solbrillekollektion bugner af luksus, fashion og mærkevarer. Her er både topdesigns fra de bedste danske designhuse og spændende nyheder fra de største internationale trendsættere. Kollektionen spænder over solbriller til både mænd og kvinder, og traditionen tro er det de allernyeste modeller, der endnu ikke findes i andre butikker i landet end hos Profil Optik!
Stilen denne sommer er præget af retrobølgens voluminøse former, de store briller med brede stænger samt de mere stringente modeller inspireret af pilotbrillens originale form. På herresiden ser vi masser af krom og coolness. Dior har skabt sæsonens fedeste version af den klassiske pilotbrille, hvor smalle runde kromfarvede stænger med små perforeringer minder om blanke udstødningsrør og luksuriøse sportsvogne. Danske REDGREEN dyrker også det blanke kromlook på fronten, der er inspireret af skibrillens strømlinede form, mens stængerne er blanke og enkle.
På damesiden træder de voluminøse former frem sammen med smukke og eksklusive dekorationer. Det er luksus, der er i fokus, og uden at påberåbe sig overdreven opmærksomhed, danner solbrillernes detaljer dog stadig et indtryk af ekstrem ekstravagance. Her er dømt logofest for luksusfans!
Hos Gucci har man taget udgangspunkt i det berømte logostof og genfortolket det i en ekstravagant version af bronzefarvede logoer overstrøet med funklende sten. Dekorativt og smukt kamuflerer det opdaterede logo de store acetatsolbrillers hængsel. Dior har fokus på deres karakteristiske logo D, der er blæst op i gigantstørrelse på den brede solbrillestang. I et grafisk mønster funkler kvadratiske og rektangulære sten om kap med det overdimensionerede og guldglimtende logo.
Mens de internationale modehuse bryster sig af smukke kollektioner af både tøj, accessories og solbriller, så kan danske topdesignere sagtens følge med - hvad enten vi taler om tøj, tasker eller i denne forbindelse - de uundværlige solbriller. Fx byder SAND på 70'er-inspirerede retrofaconer i nye genfortolkede 2008-versioner - alle med masser af volumen. Smukke og eksklusive detaljer samt en blød og lækker acetat understreger solbrillernes luksuriøse design. Bemærk især den feminine version af pilotbrillen, hvor den innovative brug af sten i diskrete placeringer samt den frække brug af sten på en af fronternes dobbeltbro giver solbrillen et helt nyt look.
Profil Optik er først med de største og de bedste, de nyeste og de hotteste! Udover ovennævnte mærker kan du også finde de seneste nyheder fra blandt andre Stella McCartney, Giorgio og Emporio Armani, Max Mara, Yves Saint Laurent, Marc Jacobs, Valentino, Hugo Boss, Bottega Veneta og Alexander McQueen.
Relevant information
http://www.profiloptik.dk