16/04-14
-
Pressemeddelelse
Sport og sommer for hele familien i Danmark
Vil du give din familie en oplevelse for livet? Så er FamilieCamp i Sorø i uge 30 et godt bud!
Mountainbike, yoga, springgymnastik, parkour, fodbold, løbetræning - you name it! På FamilieCamp kan du prøve kræfter med lidt af hvert. Programmet løber fra søndag d. 20. juli til fredag formiddag d. 25. juli 2014 og byder sport, alsidighed, oplevelser og fællesskab.
Campen afholdes i de natursmukke omgivelser omkring Sorø Gymnastikefterskole. Selve campen foregår på efterskolen, som kan bryste sig af et spritnyt springcenter, boldbaner, dansehal, sportshal, styrkecenter og meget mere. Alle familier indlogeres selvfølgelig på egne værelser på skolen.
Programmet på campen er bygget op således, at noget af træningen er fælles for børn, unge og voksne, mens andet er opdelt i aldersgrupper. Hver dag er der mulighed for at prøve nye aktiviteter, blive inspireret på workshops eller slappe af i loungen.
Se programmet, læs mere og tilmeld jer på: www.familiecamp.dk eller ring til SportsCamp på 5620 4000.
Relevant information
Program for FamilieCamp 2014
Pressekontakt
Julie Sass
Projektleder
56204000
60391402
Firma
SportsCamp ApS
Saltværksvej 2E, 2. Sal
2770 Kastrup,
Danmark
+45 60 39 14 01
+45 60 39 14 01
http://www.sportscamp.dk