31/08-11
-
Pressemeddelelse
ABC-rekord: Over 148.000 cyklende skolebørn
Pas på cyklende børn i trafikken ... Det bliver nødvendigt fra på mandag og 14 dage frem. Her cykler over 148.000 skolebørn fra hele landet til og fra skole i Cyklistforbundet og TrygFondens populære kampagne ALLE BØRN CYKLER. Deltagerantallet i år er rekordstort og viser, at danske skolebørn er vilde med at transportere sig selv med hjælp fra verdens sundeste transportform.
Alle Børn Cykler‐kampagnen sprænger alle rammer i år. Over 148.000 skolebørn fra 0. - 10. klasse cykler med, og det er rekord!
"Hos Cyklistforbundet glæder vi os over den store opbakning, kampagnen møder i hele landet. Det viser et engagement og en vilje fra både kommuner og skoler, som vil være med til at sikre børn og unges
aktive cykelliv i fremtiden", siger kampagnechef Loa Bendix fra Cyklistforbundet.
Skolebørn fra hele landet cykler med og Region Midtjylland ligger helt i top med 38.246 cyklende børn, mens Region Syddanmark er på en flot 2. plads med 35.185 deltagere.
Region Midtjylland 1.804 klasser 38.246 deltagere
Region Syddanmark 1.696 klasser 35.185 deltagere
Region Hovedstaden 1.645 klasser 36.799 deltagere
Region Sjælland 1.083 klasser 22.807 deltagere
Region Nordjylland 770 klasser 15.031 deltagere*
Se statistikken for tilmeldte elever: http://www.abc‐abc.dk/Om‐ABC/Talogstats.aspx
' Region Nordjyllands lave rangering skyldes et lavere befolkningstal, procentvis er regionen på niveau med de andre regioner.
Cyklistforbundet og TrygFonden har siden 2002 afviklet Alle Børn Cykler. En kampagne som henvender sig til skolebørn i 0. - 10. klasse. Kampagnen sætter fokus på børns transportvaner til og fra skole, og i 2010 cyklede 143.000 skolebørn med i kampagnen, som i 2011 kører fra den 5. - 16. september. Det er gratis at deltage, og Cyklistforbundet tilbyder på www.abc‐abc.dk undervisningsmateriale, som med fordel kan indarbejdes i undervisningen i kampagneperioden. Der er mange flotte præmier på spil - bl.a. cykler fra Batavus til hele klassen.
For yderligere information, kontakt venligst:
Cyklistforbundet og kampagnechef Loa Bendix på telefon 40 70 83 54 eller kommunikationschef Frits Bredal på telefon 29 47 67 04
Relevant information
http://www.abc-abc.dk
Firma
Cyklistforbundet
Klerkegade 19, 2. sal
1308 København K,
Danmark
+45 40 18 37 57
+45 40 18 37 57
http://www.dcf.dk