Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-11   -   Pressemeddelelse

Alle Børn Cykler 2011 - Rekordstor opbakning & masser af kilometer i benene

150.000 skolebørn fra hele landet cyklede i september med i TrygFonden og Cyklistforbundets Alle Børn Cykler-kampagne. Det er rekord og en udvikling, som er med til at sætte motion og sundhed på børnenes egen dagsorden. I alt blev det til over 693.000 cykeldage!

2.a fra Risskov Skole ved Århus cyklede af sted med hovedpræmien, som er nye cykler fra Batavus til hele klassen og klasselæreren:

"Det er da løgn! Det var da helt vildt! Jeg er helt rystet! Laver I fis med mig, for jeg har aldrig før vundet noget som helst... Men de har også været meget engagerede i kampagnen."

Sådan var reaktionen, da klasselærer Mette Kilstrup fra Risskov Skole fik besked om, at hendes elever fra 2.a havde vundet hovedpræmien i TrygFonden og Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler.

Cyklismen er skrevet direkte ind i det nye regeringsgrundlag, bl.a. med henvisning til de sundhedsfremmende effekter. Institut for Folkesundhed har for nyligt offentliggjort Skolebørnsundersøgelsen fra 2010. Den viser, at hver fjerde dreng og pige i alderen 11-15 år døjer med symptomer som hovedpine, mavepine og ondt i ryggen - hver dag! Desuden anslår Sundhedsstyrelsen, at det kun er 40 procent af de 11-årige, som lever op til anbefalingerne om at være aktive mindst en time hver dag.

Alle Børn Cykler er en både social og sjov kampagne, som bidrager til, at flere børn kommer i gang med cyklen og får bevæget sig. En undersøgelse fra 2009 viser, at kampagnen hvert år genererer omkring 10 procent nye cyklister. Dermed er kampagnen med til at indfri de ambitioner, den nye regering har på trafik- og sundhedsområdet.

"Børn elsker at cykle og nyder den frihed, som cyklen giver dem, men det kommer ikke af sig selv. De skal inspireres til at vælge cyklen, og den inspirerende funktion har Alle Børn Cykler," siger kampagnechef Loa Bendix fra Cyklistforbundet.

Den næste kampagne fra Cyklistforbundet er LYS PÅ - med Ludvig. En lys- og reflekskampagne som afvikles i november og er målrettet landets 4. klasser.

Relevant information

http://www.dcf.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Cyklistforbundet
Klerkegade 19, 2. sal
1308 København K, Danmark

  +45 40 18 37 57
  +45 40 18 37 57

http://www.dcf.dk

Modtag nyheder fra Cyklistforbundet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater