Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/05-12   -   Pressemeddelelse

Søndag den 10. juni er Store Cykeldag

Gør Søndag til Cykeldag. Tag børnene, bedsteforældrene, konen, kæresten, hunden eller vennerne med på cykeltur, når Cyklistforbundet afholder Store Cykeldag.

På Store Cykeldag er der cykelture og cykelevents for alle, der befinder sig inden for grænserne af Kongeriget Danmark. Der er korte og lange ture. Ture hvor man kigger på kongeørne og havørne. Ture hvor man ser på damer (eller mænd). Familieture med madkurv og ternet tæppe. Ture som foretages på racercykel, mountainbike eller en gammel havelåge.

"Det vigtigste er at nyde livet på to hjul.
På sin egen måde. Og der er masser af muligheder for at finde en tur, der passer den enkelte i stil og længde," siger kampagnechef Loa Bendix fra Cyklistforbundet.

Klik forbi Cyklistforbundet (www.cyklistforbundet.dk) og se eventplan for hele landet. Langt de fleste ture er gratis at deltage i. Du har også mulighed for at planlægge din egen rute via Cyklistforbundets nye ruteplanlægger på www.cyclistic.dk.

Turene arrangeres af kommuner, cykelklubber, naturvejledere, museer, Cyklistforbundets lokale afdelinger og af andre, der gerne vil have danskerne op på cyklerne og ud i naturen - eller rundt i byen.

Store Cykeldag har eksisteret siden 2005, hvor begivenheden blev opfundet i forbindelse med Cyklistforbundets 100 års jubilæum. Tidspunkt: Anden søndag i juni.


Relevant information

http://www.cyklistforbundet.dk)


Pressekontakt


Firma

Cyklistforbundet
Klerkegade 19, 2. sal
1308 København K, Danmark

  +45 40 18 37 57
  +45 40 18 37 57

http://www.dcf.dk

Modtag nyheder fra Cyklistforbundet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater