Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/09-10   -   Pressemeddelelse

LORT ELLER GULD?

På HEART er udstillingen LORT ELLER GULD? netop åbnet. Udstillingen med hovedværker af Piero Manzoni skal ses som en optakt til dette års Socle du Monde biennale - Between Cultures - og er netop blevet udnævt til Månedens Udstilling på DR Kunstklubben.

Direktør Holger Reenberg er spændt på publikums reaktion på på udstillingen Lort eller Guld?

"Lort eller Guld er en udstilling, som sætter dåsen i centrum! Dåsen er åben - så at sige!

Efter såvel Pia Kjærsgaards og Kulturminister Per Stig Møllers udmeldinger om Piero Manzoni's snart 40 år gamle dåse må vi konstatere at den lever op til sin funktion: Indholdet er stadig velbevaret ! Et kunstværk, som vedbliver at have relevans og symbolværdi i gamle Danmark. Kunstnerlort på dåse er en spidsfindig, elegant og grovkornet samfunds- og kunstkritik til alle tider- ikke et løsrevet forsøg på at provokere. På udstillingen kan publikum få indsigt i den kunsthistorie som dåsen er en vigtig del af. Med en række fortolkninger prøver vi også at give de interesserede mulighed for at forstå hvorfor Manzoni påstod at han havde fyldt sin egen afføring på dåse. Den lille indtagende dåse kan på HEART opleves i en større og mere relevant sammenhæng end den vi har oplevet i medierne".

HEART ønsker med denne og kommende udstillinger at spille sin rolle i den samfundsmæssige debat.

Som kulturinstitution kan vi bidrage til sammehængskraft og dialog med borgerne.
I forlængelse af udstillingen er der bl.a. foredrag med Pia Høy den 23. september, når hun under overskriften 'Da pissoiret kom på museum' fortæller om Marcel Duchamps, ready-mades og hans Boîte-en-valise, som vises på udstillingen.

LORT ELLER GULD? 11.09.10 - 13.06.2011


I 1961 skabte den italienske kunstner Piero Manzoni værket Merda d´artista. Det er en lille rund dåse, som efter sigende indeholder 30 gram af kunstnerens egen afføring. Der blev fremstillet i alt 90 eksemplarer af dåsen, og den blev dengang solgt for dagsprisen for 30 gram guld. Et yderst velbevaret eksemplar befinder sig på HEART Herning Museum of Contemporary Art.

Trods flere årtier på bagen kan dette kunstværk stadig skabe debat. Senest i Danmarks Radio i marts 2010, hvor kulturminister Per Stig Møller kommenterede værket. Med udstillingen "Lort eller Guld?" sætter HEART fokus på værket og dets mange betydninger. Vi belyser, hvorfor netop dette værk provokerer os så meget? Er det værkets indhold, dets idé eller dets simple udformning, eller er det museers og kunstverdenens ophøjelse af værket, der i virkeligheden provokerer mest?

Udstillingen "Lort eller Guld" sætter fokus på Piero Manzoni, på Merda d´artista og på den konceptuelle kunst. Der vil være hovedvægt på værker af Piero Manzoni, men der vises også værker af Enrico Castellani, Lucio Fontana, Yves Klein, Jannis Kounellis, Paul Gadegaard og Sven Dalsgaard m.fl. Fælles for disse kunstnere er, at de på hver deres måde arbejder med den konceptuelle kunst, og derigennem bestandigt udfordrede og udfordrer beskueren med spørgsmålet om, hvad man kan kalde for kunst.


Da pissoiret kom på museum - foredrag med Pia Høy
23. september 2010, kl. 17-18.30

Pia Høy er cand. phil. i kunsthistorie og har en fortid som udøvende kunstner. Hun underviser i dag på Folkeuniversitetet i København og er forfatter til bogen Det dekonstruerede maleri: Marcel Duchamps Étant donnés.
Den franskfødte kunstner Marcel Duchamp (1887-1968) begyndte sin kunstneriske karriere som maler. Men mest berømt - eller berygtet - er han for sine såkaldte 'readymades'.
Fra renæssancen og frem til 1950erne beholdt maleriet sin førerplads i kunsten. Herefter må maleriet vige pladsen for nye udtryksformer som f.eks. installations- og konceptkunst.
Duchamp udstiller i 1917 et pissoir med titlen 'Fontæne' der for alvor sætter spørgsmålstegn ved kunstens værdibegreber og hans ready-mades kommer til at inspirere mange af 1950-60ernes kunstnere som Piero Manzoni.
I 1923 trak Duchamps sig tilbage fra kunstscenen. Étant donnés ('det givne') er Duchamps sidste store værk. Fremstillet i hemmelighed i årene fra 1946-66 og først offentligt tilgængeligt i 1969 - året efter Duchamps død.
HEART er så heldig at have en af Marcel Duchamps Boîte-en-valise (box in a suitcase) i samlingen. Derfor henlægges spørgsmål til foredragsholderen til Sal 1 foran 'æsken'.

Entré: Kr. 75,- / gratis for medlemmer af HEART Club og DRs Kunstklubben.
Tilmelding mail@heartmus.dk
Pia Høys bog Det Dekonstruerede Maleri kan købes til foredraget.

LORT ELLER GULD?
30. september 2010, kl. 17-18.00

Curator Lene Bilgrav-Nielsen tager os på en rejse ind i Manzoni's univers.
Eksklusiv omvisning i udstillingen.
I 1961 skabte den italienske kunstner Piero Manzoni værket Merda d´artista. Det er en lille rund dåse, som efter sigende indeholder 30 gram af kunstnerens egen afføring. Der blev fremstillet i alt 90 eksemplarer af dåsen, og den blev dengang solgt for dagsprisen for 30 gram guld. Et yderst velbevaret eksemplar befinder sig på HEART Herning Museum of Contemporary Art.
Trods flere årtier på bagen kan dette kunstværk stadig skabe debat. Senest i Danmarks Radio i marts 2010, hvor kulturminister Per Stig Møller kommenterede værket. Med udstillingen "Lort eller Guld?" sætter HEART fokus på værket og dets mange betydninger. Vi belyser, hvorfor netop dette værk provokerer os så meget? Er det værkets indhold, dets idé eller dets simple udformning, eller er det museers og kunstverdenens ophøjelse af værket, der i virkeligheden provokerer mest?
Udstillingen "Lort eller Guld" sætter fokus på Piero Manzoni, på Merda d´artista og på den konceptuelle kunst. Der vil være hovedvægt på værker af Piero Manzoni, men der vises også værker af Enrico Castellani, Lucio Fontana, Yves Klein, Jannis Kounellis, Paul Gadegaard og Sven Dalsgaard m.fl. Fælles for disse kunstnere er, at de på hver deres måde arbejder med den konceptuelle kunst, og derigennem bestandigt udfordrede og udfordrer beskueren med spørgsmålet om, hvad man kan kalde for kunst.

Gratis særarrangement for medlemmer af HEART Club og DRs Kunstklubben.
Tilmelding mail@heartmus.dk

SOCLE DU MONDE - BETWEEN CULTURES
25. november 2010, kl. 17-18.30

Curator og direktør Holger Reenberg fortæller om biennalens tilblivelse.
Eksklusiv omvisning i udstillingen.
Socle du Monde 5 retter blikket mod interkulturalisme, den kulturelle udveksling mellem mennesker og grupper med forskellig kulturel identitet. En udveksling som sætter dagsordenen over hele verden i dag. Between Cultures beskæftiger sig i udgangspunktet med begreber som, kulturel udveksling, kulturel identitet, og kulturel dominans i en dansk kontekst. Desuden belyses den immigrerede kunstners opfattelse af sin egen situation. Det er hensigten at perspektivere opfattelsen og forståelsen af andre kulturelle udtryk end vores eget.
Piero Manzonis sokkel Socle du Monde peger på hele vores planet både som et kunstværk og på, at der på hele kloden skabes kunst. Den er desuden et tidligt eksempel på globaliseringstanken, fordi den udpeger et perifert sted på jorden som nedslag og udgangspunkt, Herning of all places!
Socle du Mondes samarbejdskoncept er rammen - her mødes alle samfundets sektorer, det private erhvervsliv, det offentlige og politiske og det kunstnerisk/kulturelle liv, ikke kun som støttegivere men som samarbejds-partnere.

Gratis særarrangement for medlemmer af HEART Club og DRs Kunstklubben.
Tilmelding mail@heartmus.dk

Relevant information

http://www.heartmus.dk


Pressekontakt


Firma

heart - Herning museum of contemporary art
Birk Centerpark 8
7400 Herning, Danmark

  2129 0581
  2129 0581

http://www.heartmus.dk

Modtag nyheder fra heart - Herning museum of contemporary art på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater