Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/10-08   -   Pressemeddelelse

Nationale kapaciteter styrker FitforKids' bestyrelse

Bestyrelsen for FitforKids, der er en idrætsforening for overvægtige børn, har fået tre nye medlemmer: Tidl. formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed prof., dr. med. Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet, dir. Jørgen Ramskov, Nimbus+ og dir. Michelle Hviid, Running Dinner. Dermed er tre betydende nationale kapaciteter indenfor henholdsvis folkesundhed og medicin, medier og journalistik, og events og iværksætteri indtrådt i bestyrelsen.

EH i Human Ernæring Tina Thomsen, der har udviklet FitforKids træningsprogrammet udtaler: "Vi er utrolig stolte over at kunne byde velkommen til Bente Klarlund Pedersen, Jørgen Ramskov og Michelle Hviid. Vi glæder os samtidig over, at tre så stærke personligheder, har besluttet at tilføre FitforKids deres uvurderlige faglige viden, indsigt og kompetencer, og vi ved, at det fuldt ud vil komme de børn og familier til gavn, der kæmper med overvægt, og som i dag savner effektive behandlingstilbud."

Bente Klarlund Pedersen tilføjer: - Man ved at overvægtige børn har samme livskvalitet som børn, der har cancer. Man ved også at børn, der er fysisk aktive er mere glade, har mere selvtillid og lettere ved at få venner end børn, der er inaktive. Jeg vil gerne være med til at støtte FitforKids, som gør en indsats for de overvægtige børns sundhed og velvære - både her og nu og på sigt.

Jørgen Ramskov tilføjer: "Det er et oplagt projekt at støtte - problemet med overvægt hos børn og unge er stort og FitforKids kombination af træning, ernæring og støtte er for mig at se helt unikt. Jeg glæder mig over at kunne være med til at udvikle FitforKids."

Michelle Hviid udtaler: "Jeg er stolt over at blive en del af FitforKids. Ud over at kunne hjælpe det enkelte barn er der en hel verdens sundhed på spil når vi taler om børns spise- og motionsvaner i vores tid. Jeg er selv mor til to børn på hhv. 2 og 10 år og der skal faktisk mange overvejelser til for at få deres kost og motion til at gå op i en højere enhed. For de børn som ikke har haft de krævede vilkår er FitforKids en gave."

FitforKids er en NON-PROFIT folkeoplysende forening, der ifølge vedtægterne har som formål: "at virke til oplysning om, udvikling og afvikling af vægttabs- og træningsforløb, specifikt tilrettelagt for overvægtige og idrætsusikre børn i alderen 8 - 14 år."

Relevant information

http://www.fitforkids.dk


Pressekontakt


Firma

Foreningen FitforKids
Finsensvej 14
2000 Frederiksberg, Danmark

  70 222 898
  70 222 898

http://www.fitforkids.dk

Modtag nyheder fra Foreningen FitforKids på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire