Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/03-12   -   Pressemeddelelse

Henny and My - ny webshop med unikke accessories

Den 8. marts 2012 åbner Marianne Kruse webshoppen Henny and My, som vil tilbyde designer accessories af allerhøjeste kvalitet til det skandinaviske modepublikum.

HENNY AND MY.
Marianne Kruse, blandt venner kendt som My, arvede sin interesse for æstetik fra sin mor Henny, som delte et liv præget af kunst og mode med sin datter.

Alle accessories er særligt udvalgt af Marianne Kruse, med det formål at skabe et særligt katalog, som rummer både kvalitet, personlighed og kant. Shoppens sortimentet indbefatter tasker, sko, smykker, solbriller, tørklæder, hatte, bælter, strømper og skønhedsprodukter. Hos Henny and My er det ikke monogrammet på en taske eller prisen på en sko, der har betydning. Det er linjerne, farverne, materialevalget og, helt grundlæggende, kvaliteten og håndværket i hvert enkelt produkt, som er afgørende for, om det bliver ført. Hos Henny and My kan man finde anerkendte, internationale profiler såvel som europæiske up-and-coming designere. Vigtigst for udvalget af produkter er, at det er tilbehør, som både er moderne i dag, men som også har et klassisk og tidløst islæt, der gør dem interessante og relevante for kunden mange år frem.

MY.SCOUT
My.Scout er Henny and Mys bloginspirerede univers, hvor alle der deler kærligheden til accessories og design, har en stående invitation til at deltage og bidrage. Her kan modeelskere udveksle inspiration og samtidig påvirke Henny og Mys fremtidige sortiment, jævnligt hjulpet på vej af kompetente gæstebloggere. De mest inspirerende indlæg vinder lækre accessories fra Henny and My.

BRANDS
Henny and Mys kreds af designere udgøres af blandt andet Opening Ceremony, Surface to Air, Whyred, Thierry Lasry, Helena Rohner og Lommé. Desuden er Henny and My eneforhandler i Danmark af britiske Jane Carr tørklæder, franske Alphabeta smykker og spanske Deux Souliers sko, samt amerikanske By Boe smykker.

SHOWROOM
Henny and Mys fysiske showroom finder man i hjertet af København, hvor samtlige varer fra webshoppen er repræsenterede. Stylister og modepressen er altid velkomne, og accessories udlånes gerne. Ligeledes kan journalister, bloggere og magasiner få tilsendt produktbilleder ved henvendelse.

MARIANNE KRUSE
Marianne Kruse er uddannet cand.ling.merc og har tidligere arbejdet for nogle af de største danske modeprofiler, såsom By Malene Birger og Baum und Pferdgarten. For Marianne Kruse har lidenskaben for mode alle dage været et naturligt instinkt, men hendes sande besættelse har altid været accessories.

"Din stil viser, hvem du er. Accessories understreger din personlighed. At være med til at fremhæve et personligt udtryk er min passion. Og det afspejler sig i hvert enkelt produkt i min webshop", siger Marianne Kruse.

Relevant information

http://hennyandmy.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Henny and My. A/S
Antonigade 3, 2. sal
1106 København K, Danmark

  + 45 21 70 70 32
  + 45 21 70 70 32

http://hennyandmy.com

Modtag nyheder fra Henny and My. A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater