Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/05-13   -   Pressemeddelelse

Brancheforening sætter spørgsmålstegn ved bestyrelsen i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

Brancheforeningen for Alternativ Isolering, BAI, sætter nu spørgsmålstegn ved bestyrelsessammensætningen i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), der som et uvildigt, teknologisk institut bl.a. står for at brandgodkende nye isoleringsmaterialer.

Brancheforeningen BAI mener bl.a., at det er i øjnefaldende, at bestyrelsen i en uvildig og uafhængig institution som Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut bl.a. tæller medlemmer, der er direkte involveret i produktion af isoleringsmaterialer. Således har vicepræsidenten for Rockwool, Johan Prior Knock, bl.a. sæde i bestyrelsen i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

- Som repræsentanter for den alternative isoleringsbranche giver det naturligvis anledning til stor undren, når vi konstaterer, at bestyrelsen i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut bl.a. omfatter en repræsentant
fra Rockwool. Som branche finder vi det af stor betydning, at netop de personer, der sidder i ledelsen af et uvildigt institut som Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, ikke producerer, importerer eller markedsfører isoleringsprodukter, som er afhængige af en god brandklasse, siger Carsten Kudsk, der er formand for Brancheforeningen for Alternativ Isolering, BAI.

Vi har derfor valgt at sende et åbent brev til Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, hvor vi bl.a. spørger ind til følgende spørgsmål:

- Med hvilket grundlag har DBI valgt, at instituttets formentlig største kunde skal repræsenteres i DBI's bestyrelse af uvildige/ upartiske medlemmer?
- Mener DBI at dette sender "de rigtige signaler" til omverdenen i forhold til "board governace"?
- Mener DBI at det er i orden, at et bestyrelsesmedlem repræsenterer en storkunde, der er dybt afhængige af optimale brandgodkendelser?

Brancheforeningen for Alternativ Isolering, BAI, arbejder for at skabe mere lige vilkår for producenter af alternative isoleringsprodukter i forhold til den traditionelle isoleringsindustri, herunder mineraluldsindustrien.

Brancheforeningen har i dag 7 medlemsvirksomheder, der alle producerer eller importerer alternative isoleringsprodukter.

Relevant information

http://www.bai-isolering.dk



Pressekontakt


Firma

BAI - Brancheforeningen for Alternativ Isolering
Lindholm Havnevej 29, 2. sal
5800 Nyborg, Danmark

  +45 60 89 94 24
  +45 60 89 94 24

http://www.bai-isolering.dk

Modtag nyheder fra BAI - Brancheforeningen for Alternativ Isolering på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater