05/09-11
-
Pressemeddelelse
Ny dansk rejseblog om USA
Nyheder, baggrundsinformation og debatindlæg om USA er den cocktail, der skal være med til fremover at profilere Discover America. Discover America er en paraplyorganisation for den del af den danske rejsebranche, der beskæftiger sig med USA, og medlemsskaren omfatter bl.a. rejsebureauer, flyselskaber, biludlejningsfirmaer, hotelkæder, regionale turistbureauer i USA, forlystelsesparker og andre aktører, der sælger og markedsfører rejserelaterede produkter til USA.
For at skabe mere opmærksom om Discover America, har man bedt rejsejournalist Henrik Lange om at være ordstyrer på bloggen. Henrik Lange er redaktør på websitet Highways-USA.com, hvor han siden 2005 har formidlet uafhængig rejseinspiration til danskere, der planlægger rejser til USA. Desuden holder Henrik Lange hvert år flere foredrag om USA for den danske rejsebranche.
"Med Henrik Lange som igangsætter på den nye Discover America-blog regner vi med, at vi får nogle nye spændende indspark og får sat gang i debatten på Discover America.dk", siger Karin Gert Nielsen, direktør i Discover America. Hun lægger dog ikke skjul på, at det naturligvis også er ambitionen at skaffe endnu flere medlemmer til Discover America.
USA er ubetinget danskernes foretrukne og største oversøiske destination. I 2010 valgte over 260.000 danskere at tage til USA på enten ferie eller forretningsrejse. Lægger man de fem nordiske lande sammen, valgte over en million nordiske statsborgere sidste år at besøge USA - det højeste antal nogensinde.
Discover America har godt 60 medlemmer fra den danske og den amerikanske rejsebranche, og medlemmerne omfatter både enkeltpersoner, virksomheder og organisationer.
Følg den nye Discover America blog på http://discoveramerica.dk/blog
Relevant information
http://www.discoveramerica.dk
Firma
Discover America Denmark
c/o Atlantic Link, Vesterbrogade 26 3. sal
1620 København V,
Danmark
+45 29 42 10 05
+45 29 42 10 05
http://www.discoveramerica.dk