15/04-13
-
Pressemeddelelse
Nu bliver det rigtigt nemt at vælge dit eget kort over et detaljeret område i Danmark
Nordisk Korthandel Scanmaps.dk, der er Danmarks førende producent af papirkort og kort til væggen, har netop lanceret en opgradering af deres onlineprodukt DitKort, som er en topografisk kortserie over Danmark. Topografi betyder beskrivelse af en egn eller et sted. På kortene kan man se, hvor stedet ligger, og desuden får man et indtryk af, hvordan det omgivende terræn ser ud med veje, vandløb, skove, højdeforhold og stednavne.
På Nordisk Korthandels website Scanmaps.dk kan du bestille præcis det kortudsnit af dit lokalområde, som Nordisk Korthandel så producerer til dig i professionel papirkvalitet - eventuelt lamineret eller indrammet.
Den nye online version af produktet DitKort byder på tre forskellige grundprodukter:
Produktgruppe A giver dig mulighed for selv at vælge centrum på dit områdekort - og dermed præcis vælge, hvilket kortudsnit, dit kort skal have. Desuden kan du vælge mellem enten helt aktuelle og opdaterede kort - eller alternativt historiske kort fra forskellige tidsperioder (fra 1842 og frem til i dag).
Produktgruppe B inddeler Danmark i faste "felter". Her skal du blot vælge det område fra Danmarkskortet og det målestoks forhold, du ønsker.
Produktgruppe C byder på forskellige egnskort over populære områder af Danmark. Her kan du fx bestille et vægkort over din favorit ø, hvad enten det er Bornholm eller Bogø eller et kort over Nationalpark Thy.
Uanset om du vælger et kort fra produktgruppe A, B eller C, kan du vælge mellem tre forskellige målestoksforhold, og få dit kort i enten 1:25.000, 1:50.000 eller 1:100.000. Så bliver kortet produceret til dig - enten som plakat eller som vægkort - eller alternativt som brugskort, der kan foldes sammen. Via det nye online system på DitKort får du også mulighed for at få et printet kort efter eget valg i flere størrelser. Det største format er på 130 x 160 cm på et ark papir.
- Med opdateringen af DitKort i tre forskellige produktgrupper, har vi gjort det mere overskueligt for vores kunder at finde frem til lige netop det kortprodukt, de har brug for. Derfor har vi nu gjort processen med at vælge det rigtige kort betydeligt nemmere, siger direktør i Nordisk Korthandel, Kirsten Marie Ludvig.
De nye papirkort, der kan bestilles via DitKort, er bl.a. interessante for sommerhusejere, som udlejer deres sommerhuse. Ved at have et opdateret vægkort i fx 1:25.000 hængende i sommerhuset, får både husets ejere og de gæster, der lejer huset, en rigtig god introduktion til nærområdet. Det vil også være et flot og informativt kort at have hængende på væggen, så kan man planlægge næste vandretur, cykeltur, etc.
- En af de kortserier vi også har stor succes med, er de historiske kort. Her kan man se, hvordan området så ud, da oldefar var ung og hvordan byudviklingen har præget landskabet gennem de sidste par hundrede år. De historiske kort er oplagte til at give et visuelt indtryk af forandringen i landskabet. Der kan bruges mange timer og meget snak omkring et kort, siger Kirsten Marie Ludvig.
Nordisk Korthandel er institution i den danske kortbranche, der siden 1959 har lavet papir- og vægkort. Et af Nordisk Korthandels specialer er skolevægkort, der bruges i utallige danske skoler. Ud over onlinebutikken Scanmaps.dk driver Nordisk Korthandel Danmarks vel nok mest velassorterede butik med rejsebøger, der udelukkende sælger rejsebøger, guider, vej atlas, vandrekort, globusser og mange andre kort til hele verden.
Relevant information
http://www.scanmaps.dk
Firma
Nordisk Korthandel, Scanmaps ApS
Studiestræde 30
1455 København K,
Danmark
33 38 26 40
33 38 26 40
http://www.scanmaps.dk
Modtag nyheder fra Nordisk Korthandel, Scanmaps ApS på mail
Tilmeld dig her