Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/03-12   -   Pressemeddelelse

Nyt fremtidssikret storage-system giver millionbesparelser til DSV

Den globale udbyder af transport- og logistikløsninger, DSV, har indgået ny storage-aftale med Hitachi Data System og har dermed fået et fremtidssikret, fleksibelt storage-system, en Virtual Storage Platform (VSP). Det nye system betyder hurtigere svartider til linjeorganisationen samt millionbesparelser på køl, strøm og intelligent placering af data på de storage-niveauer, der giver mest værdi for forretningen.

DSV har opgraderet sin storage-løsning fra en række mindre systemer til én Virtual Storage Platform (VSP) i enterprise-klassen fra Hitachi Data Systems. Den nye løsning tilpasser fleksibelt ydeevne og kapacitet til DSVs behov for storage og reducerer omkostningerne ved automatisk at fordele data på de niveauer af storage-systemet, hvor de hører til.

DSV-koncernen er i gang med en større konsolidering af data globalt. Data samles i Danmark, og det betyder en årlig datavækst på 40-70 procent og dermed stadig større krav til virksomhedens storage-miljø.

Indtil januar 2012 imødekom DSV den stigende datavækst ved at udvide med en række mindre storage-systemer. Konsekvensen blev, at DSV stod med en række delvist uafhængige systemer med begrænset mulighed for at dele kapacitet på tværs.

Det betød mangelfuld udnyttelse af de samlede ressourcer, og et unødigt stort ressourceforbrug i storage-afdelingen for at få linjeorganisationens kritiske applikationer til at levere gode svartider.

Besparelse på tocifret millionbeløb
"Problemet med voksende datamængder er ikke blot at gemme dem. Det er at håndtere dem på den mest økonomiske måde, så de aktive data ligger på hurtige medier, som er dyrere, og inaktive data er placeret på de langsommere medier, som er billigere" siger Jesper Erichsen, CIO, DSV. "Dette kombineret med stadig stigende kritikalitet på vores data gjorde det nødvendigt, at vi fandt et mere fremtidssikret storage-system, der kunne granulere vores data og skalere i performance og kapacitet og styres et sted fra. Vi valgte en Virtual Storage Platform fra Hitachi Data Systems, som dynamisk kan skalere op, når vi får brug for mere performance, skalere ud ved at koble flere diske på systemet, når vi mangler kapacitet samt skalere ned og dermed sætte mindre systemer under VSP´en," siger Jesper Erichsen.

Aftalen trådte i kraft medio januar 2012. Den nye løsning betyder en besparelse for DSV på et betragteligt millionbeløb over en 4-årig periode. Besparelserne hentes i form af mindre tidsforbrug på storage management, nedsat strøm- og køleforbrug i det nye system samt besparelser på indkøb af dyre diske og nye systemer. I den nye løsning fordeles data automatisk på det storageniveau (tier), der giver mest værdi for DSV, så data, der læses og/eller skrives mest, ligger på det hurtigste tier, mens data, som er passivt, ligger på det billigste tier. I den gamle løsning blev data fordelt manuelt efter en subjektiv vurdering, og passive data blev derfor ofte placeret på for dyre diske. Dynamisk tiering vil betyde markante omkostningsreduktioner for DSV, da 70 procent af virksomhedens data kan ligge på billige 2 TB nearline SAS-diske, og dermed ligger kun en langt mindre del end før på de dyre SSD-diske eller almindelige SAS-diske.

Relevant information

http://www.hitachi.dk


Pressekontakt


Firma

HDS Danmark A/S
Egebækvej 98
2850 Nærum, Danmark

  40 70 25 55
  40 70 25 55

http://hitachi.dk

Modtag nyheder fra HDS Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater