09/12-11
-
Pressemeddelelse
Prominent besøg af whiskey ambassadør fra Irland til januar
Der kommer prominent besøg til kultur- og koncertarrangementet "An Irish Evening" på Hotel des Nordens ved Kruså i januar. Det er whiskey ambassadør Jennifer Graham fra Irland, der vil fortælle om Irlands sidste uafhængige destilleri samt gennemføre whiskey-smagning af deres forskellige mær-ker. Der er stadig billetter til arrangementet 27. og 28. januar på Hotel des Nordens, som tillige byder på irsk middag og koncert med Van The Man Band med musik af Van Morrison.
Der venter gæsterne til det store kultur- og koncertevent "An Irish Evening" en ekstra oplevelse, når whiskey ambassadør Jennifer Graham fra Irland vil introducere en række spændende whiskeys. Samtidig vil der være mulighed for at smage god irsk whiskey, og for rigtige whiskey-elskere vil der tillige blive arrange-ret en VIP smagning af de bedste og mest spændende whiskeys.
Det lille Cooley´s Distillery i Irland, der bl.a. ejer Kilbeggan Distellery grundlagt helt tilbage i 1757, frem-stiller i dag 4 af de bedste og mest spændende irske whiskeys bl.a. single malts og den tørvede whiskey Connemare. Whiskey-elskere og andre interesserede vil derfor få en god indføring i dette lille destilleri, som har bevaret det gode håndværk og sin historie, som destilleriets whiskey ambassadør vil fortælle om. Samtidig vil der blive lavet smagninger af deres whiskeys, bl.a. en VIP-smagning med deres bedste whiskeys, hvoraf mange er helt ukendte i Danmark.
Mød en whiskey ambassadør
Mange anser skotsk whiskey som den eneste rigtige, og det er synd for Irland producerer mange gode whiskeys.
"Irsk whiskey er desværre mest kendt som tilbehør til Irish Coffee, hvilket er synd, da irsk whiskey smager fortrinligt - og er væsentlig blødere og mere rund i smagen end skotsk whisky. Folk som normalt ikke kan lide whisky finder faktisk ud af, at de godt kan lide irsk whiskey", fortæller Claus Hebor, der har besøgt destilleriet og inviteret deres whiskey ambassadør til Danmark for at udbrede kendskabet.
"Jeg vil gerne åbne folks øjne for, at Irland fremstiller meget forskellige whiskeys, og har derfor inviteret deres whiskey ambassadør til Danmark. Vi vil give gæsterne en oplevelse omkring whiskey, som går fra verdens bedste single grain whiskey Greenore, der er glimrede som rund og blød begynder-whiskey eller "ladies drink", som de kalder den i Irland, til en enestående Connemare Turf Mór, som kun kan købes på destilleriet. "Turf Mór" er gælisk og betyder "stor tørv" med tre gange så meget tørvesmag som den almindelige Connemare. Det er en helt forrygende smag, der er lige så kraftfuld som de største skotske single malts", fortsætter Claus Hebor, som er glad for at deres whiskey ambassadør tager turen til arrangementet på Hotel des Nordens for at fortælle om deres spændende whiskeys.
Sammen med både den almindelig og VIP-smagningen vil man få meget mere at vide om forskellen mellem skotsk og irsk whiskey, og gæsterne kan også se frem til at få et par gode historier fra Irland med i købet.
Irlands eneste uafhængige destilleri
I dag er Cooley´s det eneste destilleri i Irland, der ejes af irere. Siden 1987 har firmaet købet flere gamle irske destillerier bl.a. det meget smukke Kilbeggan Distillery, som tillige fungerer som producerende muse-um. Kilbeggan Distillery er helt tilbage fra 1757, og flere af de store pot stills fra 1800-tallet anvendes end-nu i dag til at producere whiskey. Samtidig har firmaet et moderne produktionsanlæg på halvøen Cooley nord for Dublin. Deres 4 varemærker Greenore, Kilbeggan, Tyrconnell og Connemare - samt en række varianter af hver - har vundet et utal af internationale konkurrencer herunder prisen som bedste destilleri i Europa for 4. år i træk, hvilket viser en stigende interesse for irsk whiskey som meget mere end blot til Irish Coffee.
Stor irsk kultur- og koncertevent
Besøget af whiskey ambassadøren er en del af den kulturelle optakt til aftenen er der et stort program om-kring Irland hele eftermiddagen, hvor der er gratis adgang for alle interesserede. Kulturprogrammet består bl.a. af flere foredrag om irsk kultur, natur og vandreture, levende musik med trad. irsk musik og opvisning med de specielle irske instrumenter som bodhrán (håndtromme) samt som nævnt whiskey-smagning med den irske whiskey ambassadør.
Aften-programmet starter med en irsk gourmet-middag og fortsætter med traditionel irsk musik med den nye gruppe Fling fra Galway og efterfølgende det store 12-mands Van The Man Band, der spiller mere moderne musik af den verdenskendte irer Van Morrison.
Der bliver naturligvis også god lejlighed til at smage på irsk whiskey samt en ægte Irish Coffee i den irske pub under arrangementet. Hvis man har fået smag for en hel dag med irsk musik, mad, drikke og "craic", så er der stadig billetter til "An Irish Evening" 27. og 28. januar på Hotel des Nordens.
Relevant information
http://www.hebor.dk