07/02-13
-
Pressemeddelelse
Birgitte Gyrd fernisering på Gammelgaard i Herlev på lørdag
Det er ikke nogen helt let sag at flytte 400 m2 kunstudstilling. Men netop i disse dage er Birgitte Gyrd ved at flytte sine kvindehøje kunstværker og malerier til Gammelgaard i Herlev, hvor der er fernisering på Face the Body udstillingen på lørdag.
Det er ikke så lidt, der foregår bag scenerierne, når Birgitte Gyrd gør klar til sin udstilling. (antal) m2 kunstværker skal flyttes fra Førslev Gamle Mølle til Gammelgaard i Herlev, hvor der er fernisering på Face the Body udstillingen på lørdag kl. 15.00. Ferniseringen bliver en interessant kombination af de smukke kunstværker og dansere, som skal illustrere De 5 Rytmer, som Birgitte Gyrds værker er baseret på.
Og Face the Body udstillingen er i det hele taget levende og fyldt med utraditionelle indslag, som gør den op til flere besøg værd. De store kunstværker er malet på både kuber, kugler og kanvas og det er tilladt for både børn og voksne at lege med opsætningen af kuberne og på den vis danne egne værker midt i udstillingen. Onsdag d. 20. februar kl. 19.00 afholdes der danseworkshop i udstillingen, hvor man kan lære at danse De 5 Rytmer, som Face the Body udstillingen bygger på. Og har man lyst til at høre endnu mere om passionen for at smelte flere kunstarter sammen, stiller Birgitte Gyrd op til en Artist Talk lørdag d. 23. februar kl. 14.00, hvor hun fortæller om sine værker.
Også andre interessante kunstnere finder vej til udstillingen og giver deres input til kunsten under Face the Body udstillingen. Skulptør Dorrit Worm udstiller i en smuk samklang med sine skulpturer af mennesker i bevægelse. Og torsdag d. 28. februar er det Birgitte Gyrds smukke værker der danner rammen, når Majbritte Ulrikkeholm giver koncert kl. 19.30.
Afsløring af nye værker på Gammelgaard
Birgitte Gyrd er et ualmindeligt kreativt væsen, som også selv afholder nogle yderst utraditionelle fremvisninger af sine værker i Den Gamle Mølle i Førslev på Sydsjælland. Det er også her hun har sit atelier og hvor hun den sidste tid arbejdet på nogle store nye værker, som første gang bliver præsenteret ved ferniseringen på Gammelgaard på lørdag.
"Det er altid en spændende proces, når der kommer nye værker til. Først er jeg helt i min egen verden imens jeg maler. Jeg lukker alt andet ude og er fuldstændig opslugt af mit arbejde. Og bagefter træder man med de samme værker, ind i en verden fyldt med interesserede øjne, der alle sammen danner sig et øjeblikkeligt indtryk af det arbejde man har lavet", fortæller billedkunstner Birgitte Gyrd, som ser meget frem til netop Face the Body udstillingen. "Jeg elsker at få lov til at kombinere de forskellige kunstformer og gøre noget utraditionelt. Face the Body er det ubegrænsede land for bevægelse og ynde, og derfor har det også været vigtigt for mig, at flere af kunstværkerne var tilladt at røre ved."
Der er fernisering på lørdag d. 9. februar kl. 15.00 på Gammelgaard i Herlev. Der er gratis entré.
Relevant information
http://birgittegyrd.dk
Firma
Birgitte Gyrd Atelier: Førslev Gl. Mølle
Førslev Møllevej 5
4690 Haslev,
Danmark
40106094
40106094
http://birgittegyrd.dk
Modtag nyheder fra Birgitte Gyrd Atelier: Førslev Gl. Mølle på mail
Tilmeld dig her