Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/01-13   -   Pressemeddelelse

Adgang til det polske vækstmarked

- Et af de hurtigst voksende markeder i Europa med knap 40 mio. købedygtige forbrugere med nogle af de laveste produktionsomkostninger i Europa.
Seminar og b2b-møder i Herning, 7. februar

Stadig flere danske virksomheder er blevet opmærksomme på forretningsmulighederne i Polen, men der er potentiale til meget mere. Den danske samhandel med Polen er langt større end samhandlen med Kina.

Den 7. februar indbyder Institut for Fremtidsforskning, Polsk-Dansk Handelskammer og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande i samarbejde med en række andre organisationer til seminar i Herning med fokus på forretningsmulighederne i Polen. Seminaret giver et grundigt indblik i forretningsmulighederne, hvordan man kommer i gang, støtte og rådgivning, erfaringer fra andre danske virksomheder samt mulighed for deltagelse i individuelle b2b-møder med polske og danske virksomheder.

Direktør Ulrik Blinkenberg fra Institut for Fremtidsforskning kommer med et klart bud på, hvordan man skaber vækst via partnerskab og samhandel mellem Danmark og Polen. Herudover kommer der 2 danske virksomhedsledere og fortæller om deres succes i Polen: Direktør Jens-Chr. Møller fra BIC Group der, med udgangspunkt i Danmark og Polen, på 6 år har skabt en international automationsvirksomhed der beskæftiger 100 medarbejdere som arbejder over hele Europa. Direktør Kenneth Thomsen fra Vejlevirksomheden Ammeraal Beltech - tidligere uni-chains - der med stor succes har etableret sig i Polen, hvor de er tæt på deres store tyske marked.

Polen er blandt de meget få europæiske lande der, trods krisen, har oplevet økonomisk vækst de seneste år. Polen er ikke kun interessant for produktionsvirksomheder - polakkerne efterspørger mange danske produkter, og med en befolkning på næsten 40 mio. købedygtige forbrugere er der et meget stort potentiale for salg af produkter meget tæt på Danmark. Særligt det nordvestlige Polen, med hovedbyen Szczecin er blevet mange danske virksomheders foretrukne adgang til det polske vækstmarked.


Læs mere om seminaret her: www.pdcc.dk/events/nw-poland/

Yderligere information om seminaret kan fås ved henvendelse til:
Pernille M. Andersen PDCC/BIC Group, tlf. 22 60 77 06, event@pdcc.dk
Thomas C. Andersen, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande/Enterprise Europe Network, tlf. 96 26 11 33, tca@eu-center.dk

Relevant information

http://www.pdcc.dk


Pressekontakt


Firma

Polish-Danish Chamber of Commerce
c/o BIC Consulting, Birk Centerpark 40
7400 Herning, Danmark

  21 77 25 10
  21 77 25 10

http://www.pdcc.dk

Modtag nyheder fra Polish-Danish Chamber of Commerce på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater