Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/05-13   -   Pressemeddelelse

Gardiner på mål - den nyeste trend på nettet

Danmarks største gardinleverandør, SEGA, har massiv succes med onlinesalg af individuelle gardinløsninger

Skræddersyede gardiner efter individuelle mål - det lyder som noget, man er nødt til at besøge en specialforretning for at få klaret. Men ikke længere. Nu er også salg af gardiner med kundernes unikke mål gået online - og med stor succes. Danmarks førende leverandør af gardiner, SEGA, har oplevet en helt overvældende interesse for sin nystartede gardin-webshop www.sega.dk, hvor kunderne hjemme fra lænestolen nu kan vælge deres egne personlige gardinløsninger.

- Ideen bag webshoppen er, at det vil være nemmere for vores kunder at kunne sammenligne og vurdere farver og design, når de sidder i hjemlige omgivelser, hvor gardinerne jo også skal hænge i den sidste ende, forklarer SEGAs direktør Michael Mortensen.

Kunderne tager selv de nødvendige mål på de døre og vinduer, hvor de nye gardiner sidenhen skal finde plads. Målene indtastes på hjemmesiden hvor man samtidigt kan vælge mellem de mange farver og mønstre. Alle oplysningerne sendes til SEGA, der så færdiggør de ønskede gardiner helt efter kundernes ønsker. Gardinerne leveres færdigsyede sammen med monteringsvejledning til kunden, der selv står for montering.

Var kun tænkt som et supplement

- Det er helt klart et koncept, der har slået an. Vi har oplevet en helt overvældende interesse for vores webshop med gardiner på mål, siden vi for kort tid siden gik online med den nye mulighed. Det appellerer til mange danskere, at de nu i ro og mag kan sidde hjemme og tage mål samt vælge farver med inspiration fra hjemmesiden, fortsætter Michael Mortensen, der samtidig udtrykker en vis overraskelse over den store succes:

- For SEGA var onlineshoppen mest af alt tænkt som et supplement til vores gardinbusser. Men i praksis har det vist sig, at internettet er en ekstrem god måde at bringe vores gardinudvalg endnu tættere på kunden, vurderer Michael Mortensen.

- Jeg tror, at mange gardinkunder synes, at alternativet - nemlig at skulle besøge den ene gardinforretning efter den anden for at sammenligne design og priser, samtidig med at man skal huske på hjemmets interiør og nuværende farver - er besværligt. Når du handler på nettet, har du roen til at finde den rigtige løsning - og du kan holde farvenuancerne på hjemmesiden op mod farverne i din bolig for at finde den perfekte gardinløsning. Jeg er sikker på, at vi her har ramt den helt rigtige forretningsmodel, slutter SEGAs direktør.

Udvalget af gardiner i den nye onlineshop er i øvrigt særdeles omfattende. Ud over almindelige gardiner kan forbrugerne også vælge mellem rullegardiner, lamelgardiner og plisségardiner. Alt sammen på mål!

Relevant information

http://www.sega.dk


Pressekontakt


Firma

Sega A/S
Agenavej 39 A
2670 Greve, Danmark

  70 20 10 72
  70 20 10 72

http://www.sega.dk

Modtag nyheder fra Sega A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater