Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/09-02   -   Pressemeddelelse

Højaktuelle forfattere til Århus

litteraturfestival til fordel for Børneprojekt Danmark

Fra den 2. oktober 2002 og fjorten dage frem står Århus i litteraturens tegn. Boghandlerkæden Bog & idé arrangerer nemlig en stor litteraturfestival
i smilets by fra den 2. - 16. oktober med prominente navne som Ib Michael, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Benny Andersen og Jan Sonnergaard på plakaten. Scenen er den smukke teatersal i Tivoli Friheden.

Overskuddet fra festivalen går direkte til Børneprojekt Danmarks arbejde for at gøre det lettere for syge børn og deres familier at forberede, gennemleve og overleve et hospitalskrævende sygdomsforløb hos børnene.

Flere af de deltagende forfattere er aktuelle med nye udgivelser. Således har Hans Edvard Nørregård-Nielsen allerede høstet store roser for sin bog om Ny Carlsbergfondet, mens Søren Ulrik Thomsen om en uge udsender en ny digtsamling - "Det værste og det bedste".

Endelig udgiver Forlaget Gyldendal i oktober Jens Christian Grøndahls nye roman "Et andet lys", ligesom Helle Helle har en ny bog på plakaten i samme måned med titlen "Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand".

Der er endnu billetter tilbage til litteraturfestivalen, og festivalkoordinator hos Bog & idé, Jonathan Løw, håber, at man den 2. oktober vil kunne melde alt udsolgt til festivalen:

"Det er stadig vores målsætning, her godt to uger inden festivalens start, at vi kan melde alt udsolgt, når Ib Michael og Jens Christian Grøndahl går på scenen den 2. oktober. Lykkes det, vil vi kunne skabe et overskud til Børneprojekt Danmark der nærmer sig de 90.000 kr., og det er meget tilfredsstillende. Så vi håber blot, at folk ikke er for mætte ovenpå
festugen, og at både de og pressen vil bakke op omkring et initiativ som dette."

Der er kommet den lille ændring til festivalprogrammet, at åbningstalen den
2. oktober 2002 nu afholdes af forfatter og næstformand i Litteraturrådet, Peter Poulsen.

BILLETTER:: Tlf.: 70 110 130 (kl. 7-23, alle ugens dage) eller
www.billetmaskinen.dk
NB: Billetter kan desuden købes i alle Bog & idé butikker i Århus

PROGRAM:
2. oktober: Ib Michael & Jens Christian Grøndahl
7. oktober: Hans Edvard Nørregård-Nielsen
9. oktober: Benny Andersen
14. oktober: Søren Ulrik Thomsen
16. oktober: Jan Sonnergaard & Helle Helle

Relevant information

http://www.bog-ide.dk


Pressekontakt


Firma

Bog & idé
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  +45 76 75 20 00

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Bog & idé på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele