Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/09-03   -   Pressemeddelelse

Bestsellerforfattere på Diamanten og særlig bogfest-middag

På mandag den 15. september 2003 kan man opleve to af Nordens største forfatternavne live på Diamanten i København.

LEIF DAVIDSEN er især kendt for sine spændingsromaner, men har senest udsendt bogen "Dostojevskijs sidste rejse" - en rejsedagbog, der er bygget op omkring en 14-dages flodrejse fra Moskva til Perm i år 2000. Det vil være med afsæt i dette værk, at Leif Davidsen fortæller om sit forfatterskab.

Norske KARIN FOSSUM er berømt for sine værker indenfor spændingsgenren, og herhjemme er blandt andet udkommet "Den der frygter ulven", "Elskede Poona" og "Når djævelen holder lyset". Senest har Fossum i marts 2003 udsendt spændingsromanen "Sorte sekunder", hvorom oestrogen.dk skrev: "Krimien Sorte sekunder fra Karin Fossums hånd kan få de mindste nakkehår til at rejse sig."

Billetter sælges via BILLETnet eller online på www.bogfest.dk. Prisen er 80 kr. + gebyr.

To dage senere, onsdag den 17. september, gæster Ib Michael, Thomas Boberg og Ebbe Kløvedal Reich så Diamanten. Yderligere info herom på www.bogfest.dk

I anledning af bogfesten tilbyder to af sponsorerne, Restaurant Egoisten og Restaurant Den Lille Fede, den 15., 22. og 24. september en særlig bogfest-middag til nedsat pris. I tidsrummet 17.00-18.30 kan man få en lækker aftenret med tilhørende vin til kr. 145,-
Bordreservation anbefales: Den Lille Fede, Boltens Gaard - 33337002, Egoisten, Hovedvagtsgade 2 - 33127971.

Bus nr. 48 kører fra Kongens Nytorv - direkte til Diamanten - seneste afgang er kl.18.46 ankomst 18.58.

Relevant information

http://www.bogfest.dk


Pressekontakt


Firma

Bog & idé
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  +45 76 75 20 00

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Bog & idé på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire