Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/09-03   -   Pressemeddelelse

Tre norske bestsellerforfattere besøger Danmark

På onsdag den 24. september afsluttes Bog & idé's Nordisk Bogfest 2003 med tre af Norges førende forfattere. Dette markerer afrundingen på en stor succes for boghandlerkæden Bog & idé, hvor næsten alle aftener har været udsolgt.

Afslutningsaftenen er opdelt i tre dele med forfatterne Jostein Gaarder, Linn Ullmann og Niels Fredrik Dahl.

JOSTEIN GAARDER fik sit internationale gennembrud i 1991 med bestselleren "Sofies verden". Hans seneste roman er fra 2002 og bærer titlen "Cirkusdirektørens datter". Publikum kan opleve Jostein Gaarder i samtale med litteraturanmelder Signe Lindskov Hansen om sit forfatterskab med udgangspunkt i netop "Cirkusdirektørens datter".

LINN ULLMANN er kendt som både kritiker, journalist og forfatter og debuterede i 1998 med romanen "Før du sover". Siden har hun på dansk udsendt "Når jeg er hos dig" og senest i maj 2003 den meget anmelderroste "Nåde". Linn Ullmann vil blive interviewet af journalist Marianne Juhl fra Jyllands-Posten.

NIELS FREDRIK DAHL modtog i 2002 Brage-prisen for årets bedste skønlitterære udgivelse i Norge. Der var tale om romanen "På vej til en ven", som nu også er udkommet i Danmark i 2003. Niels Fredrik Dahl vil blive interviewet af journalist Marianne Juhl fra Jyllands-Posten.

Billetter sælges via BILLETnet eller online på www.bogfest.dk. Prisen er 80
kr. + gebyr.

I anledning af bogfesten tilbyder to af sponsorerne, Restaurant Egoisten og
Restaurant Den Lille Fede, en særlig bogfest-middag til nedsat pris. I tidsrummet 17.00-18.30 kan man den 24/9 få en lækker aftenret med tilhørende vin til kr. 145,-
Bordreservation anbefales: Den Lille Fede, Boltens Gaard - 33337002, Egoisten, Hovedvagtsgade 2 - 33127971.

Bus nr. 48 kører fra Kongens Nytorv - direkte til Diamanten - seneste afgang er kl.18.46 ankomst 18.58.

Relevant information

http://www.bogfest.dk


Pressekontakt


Firma

Bog & idé
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  +45 76 75 20 00

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Bog & idé på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire