Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/09-03   -   Pressemeddelelse

Årets Nye Bognavn 2003 kåres i oktober

Torsdag den 23. oktober danner Tivolis koncertsal rammen om Årets Nye Navne 2003. Årets Nye Navne er en anderledes pris, hvor man med garanti ikke møder de sædvanlige prismodtagere.

Årets Nye Navne belønner nemlig ikke "Tordenskjolds Soldater", eller giver priser "for lang og tro tjeneste", men sætter i stedet fokus på de nye unge personligheder, som gennem det seneste år har formået at hæve sig op over mængden og sat dagsordenen indenfor en lang række områder - personer/grupper, som har levet under mottoet "gør det de er bedst til"!

I den forbindelse er boghandlerkæden Bog & idé hovedsponsor for kategorien
"Årets Nye Bognavn 2003". Bog & idé har tidligere på året sammensat en jury bestående af Knud Vilby (Dansk Forfatterforening), Olaf Winsløw (Dansk Boghandlerforening), Bo Tao Michaëlis (journalist og forfatter) og Thomas Qvortrup (forfatter og sidste års vinder af prisen). Denne jury har nu nomineret tre forfattere til prisen, og det er siden op til de besøgende på www.bog-ide.dk at stemme på de tre nominerede.

Vinderen af denne web-afstemning offentliggøres ved det store show torsdag den 23. oktober, og prismodtageren får, ud over anerkendelsen, en skulptur af kunstneren Stiig Kalsing samt en særlig gave fra Bog & idé. Prisen vil blive overrakt af kædechef fra Bog & idé, Henrik Christensen, samt af sidste års vinder af prisen, juryformand Thomas Qvortrup.

De tre forfattere, som er nomineret, er:

MARIA GRØNLYKKE: Fisketyven (Gyldendal)
HELLE HØJLAND: Alt forladt (Gyldendal)
CHRISTIAN DALSGAARD: Kom igen til Mandalay (Lindhardt & Ringhof).

Du kan læse mere om forfatternes værker på www.bog-ide.dk, hvor man også kan afgive sin stemme samt læse mere om idéerne bag bogprisen.

Relevant information

http://www.bog-ide.dk/Default.asp?ID=166


Pressekontakt


Firma

Bog & idé
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  +45 76 75 20 00

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Bog & idé på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire