Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/10-03   -   Pressemeddelelse

Forfattere møder børn hos Red Barnet

Bog & idé holdt i september måned en populær bogfest med deltagelse af forfattere fra hele Norden. Overskuddet fra bogfesten er nu gjort op, og Bog & idé kan donere 100.000 kroner til Red Barnets arbejde til fordel for børnearbejdere i Guatemala.

I den anledning arrangerer Bog & idé i samarbejde med Red Barnet en mini-bogfest for børn, hvor forfatterne Ib Michael og Benny Andersen deltager. Ib Michael vil fortælle børnene om indianerliv i Latinamerika, og Benny Andersen vil læse op af én af sine mange børnebøger. De deltagende børn kommer fra klasser, der i forskellige sammenhænge har sat fokus på børns rettigheder i verdens ulande.

Mini-bogfesten for børn finder sted: Torsdag den 23. oktober 2003 kl. 11.00 - 12.00 i Red Barnets lokaler på Rosenørns Allé 12 (København).

- Vi er glade for at kunne afslutte bogfesten med et lille arrangement for nogle af vore allervigtigste læsere, nemlig børnene. Vi håber dette kan blive startskuddet på en fin tradition, så vi i fremtiden kan afslutte vores bogfest med specielle arrangementer, hvor børn møder forfattere, siger Jonathan Løw projektansvarlig i Bog & Idé.

- Vi fortæller tit danske børn om vores arbejde i Latinamerika. Til bogfesten for børn giver vi elever, der har beskæftiget sig med Red Barnets arbejde, en helt enestående chance for at høre om indianernes forhold - formidlet af Ib Michael. Det glæder vi os utroligt meget til, siger Red Barnets generalsekretær Mimi Jakobsen.

Pressen er velkommen til at deltage i bogfesten for børn. Af hensyn til planlægning er interesserede velkomne til først at kontakte undertegnede.

Relevant information

http://www.bog-ide.dk


Pressekontakt


Firma

Bog & idé
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  +45 76 75 20 00

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Bog & idé på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire