Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/02-04   -   Pressemeddelelse

40 store oplevelser under hammeren for Red Barnet

- 40 kendte danskere med i nyt stort projekt for Red Barnet.

PRESSEMEDDELELSE
19. februar 2004, Bog & idé og Red Barnet

Boghandlerkæden Bog & idé, www.bog-ide.dk, tager nu hul på en anderledes auktion. Fra den 23. februar kl. 12.00 kan du byde på en unik oplevelse i selskab med 40 kendte danskere. Alle buddene går ubeskåret til Red Barnet, og auktionen varer frem til den 8. marts 2004.

Hvad kan der bydes på?

Det endelige auktionsprogram bliver afsløret på et stort pressemøde mandag den 23. februar kl. 10.30 på Restaurant Skt. Gertruds Kloster, Hauser Plads 32 (København K)

På pressemødet vil blandt andre: Peter Mygind, Dejan Cukic, Maria Lucia, Erann DD, Arne Nielsson, Tommy Kenter, Lene Espersen, Marianne Flormann, Marianne Jelved, Anne Marie Danefeldt, Jesper Asholt, Sepp Piontek, Søren Poppe og mange andre kendte danskere være til stede. De kendte vil hver især fortælle, hvorfor de stiller op til projektet - og ikke mindst:: Hvilken form for oplevelse, du kan byde på.

Bog & ide glæder sig til auktionen og forventer masser af bud til fordel for Red Barnets arbejde. For hvem kunne ikke tænke sig:

- at fortælle Mogens Lykketoft, hvordan Danmark skal køres ?
- at ro fra Arne Nielsson og udplacere Kristian Pless på tennisbanen ?
- at kende til livet for de tre mandlige hovedpersoner fra "Nikolaj & Julie", efter serien er slut ?
- Og er der mon nogen, der tør hoppe i poolen med Peter Aalbæk - hvis han da stiller op til nøgenbadning?

På pressemødet vil projektansvarlig for Bog & idé, Jonathan Løw, og Mimi Jakobsen fra Red Barnet fortælle alt om auktionen og ikke mindste om det uddannelsesprojekt i Angola, som får glæde af auktionens bud. Pressemødet afsluttes med underholdning af den populære danske gruppe C21.

Relevant information

http://www.bog-ide.dk


Pressekontakt


Firma

Bog & idé
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  +45 76 75 20 00

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Bog & idé på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire