Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/08-04   -   Pressemeddelelse

Bogfest-program i rekordoplag

Når Bog & idé International Bogfest 2004 indledes den 27. september 2004 i Århus, bliver det ikke kun én af årets førende kulturbegivenheder med store forfatternavne fra ind- og udland. Det indebærer samtidig en af årets største bogudgivelser.

Arrangørerne, Bog & idé, har således i samarbejde med Nørhaven A/S, der også trykte Lars Lar-sens husstandsomdelte selvbiografi, trykt det officielle program i et oplag på 25.000 styk. Der er imidlertid ikke tale om et normalt program, men derimod en hel bog med spændende artikler, portrætter af alle forfatterne, romanuddrag m.m. Bogen er på 128 sider, 4 farver og i formatet 15x22 cm.

Bogen kan fås gratis i alle Bog & idé butikker over hele landet. Bogen kan desuden afhentes på en lang række biblioteker, caféer, BG Bank-afdelinger m.v. Læs mere herom længere nede. Endelig kan programmet downloades elektronisk via www.bogfest.dk

Projektansvarlig for bogfesten, Jonathan Løw, fortæller om projektet:

"Bog & idé International Bogfest 2004 er en fest for det skrevne ord. Med begivenheden fejrer Bog & idé de forfattere, der har blandet bogstaverne i de bøger, vi alle holder så meget af. Så hvad var mere naturligt end at lave programmet for bogfesten som en bog?"

Mandag den 27. september 2004 åbnes Bog & idé International Bogfest 2004 i Århus officielt med bl.a. Isabel Allende, Ari Behn, Tracy Chevalier og Åsa Larsson på programmet. De øvrige aftener deltager Susan Moody Donaldson, DBC Pierre, Benny Andersen, Johannes Møllehave, Maria Helleberg, Jonathan Coe m.fl. Hele overskuddet fra bogfesten går ubeskåret til Red Barnet.

Billetter sælges i Bog & idé butikker i Århus- og omegn samt via BILLETnet.

Relevant information

http://www.bog-ide.dk


Pressekontakt


Firma

Bog & idé
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  +45 76 75 20 00

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Bog & idé på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater