Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/11-04   -   Pressemeddelelse

Store forfatternavne og royal checkoverrækkelse

- bogfest i Århus gav overskud på 140.000 kr. til Red Barnet

På fredag den 12. november 2004 indledes den store årlige litterære begivenhed i København, Bogforum 2004. Årets program byder på et bredt udvalg af forfattere fra ind- og udland med en række store navne på plakaten - heriblandt Per Olov Enquist, Susan Moody, Jan Guillou, Kerstin Ekman m.fl.

Landets største boghandlerkæde Bog & idé præsenterer hele 17 kendte forfattere på kædens stand. Disse vil signere bøger og møde deres mange læsere.

Lørdag den 13. november 2004 vil der endvidere være en royal checkoverrækkelse på Bog & idé's stand. Susan Moody, stedmor til Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, overrækker kl. 12.00 en check på 140.000 kr. til fundraisingchef Ellen Smidt-Nielsen fra Red Barnet.
Pengene stammer fra den Internationale Bogfest, som Bog & idé afholdt i oktober måned i Århus til fordel for Red Barnet - en bogfest, hvor Susan Moody, Isabel Allende m.fl. deltog.

Udover Susan Moody kan besøgende på Bogforum glæde sig til at møde disse forfattere:


SIGNERINGER PÅ BOG & IDÉ'S STAND 71, LØRDAG DEN 13. NOVEMBER:
11.15: Sigurd Barrett
11.40: Hans Edvard Nørregård-Nielsen
12.00: Susan Moody
13.00: Lise Nørgaard og Kirsten Jacobsen
14.00: Gunnar Staalesen
14.30: Peter Kær
15.15: Jens Christian Grøndahl
16.00: Jan Guillou
16.30: Per Olov Enquist

SIGNERINGER PÅ BOG & IDÉ'S STAND 71, SØNDAG DEN 14. NOVEMBER:
12.00: Maria Helleberg
12.30: Kerstin Ekman
13.00: Troels Kløvedal
13.30: Jørn Mader
14.00: Henrik Nordbrandt
15.00: Leif Davidsen
15.45: Trine Gregorius.

Relevant information

http://www.bogforum2004.dk


Pressekontakt


Firma

Bog & idé
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  +45 76 75 20 00

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Bog & idé på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire