Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/08-02   -   Pressemeddelelse

Stor litteraturfestival i Århus

- litteraturdage med Bog & idé. For at bøger ikke blot skal være noget, man køber i sin lokale boghandel for herefter at stille dem op på de støvede reoler, arrangerer Danmarks største boghandlerkæde Bog & idé nu en stor litteraturfestival i Århus i perioden 2. - 16. oktober 2002.

På plakaten er prominente navne som Ib Michael, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Benny Andersen, Jens Christian Grøndahl, Jan Sonnergaard m.fl. De vil på fem hverdagsaftener i løbet af festivalens to uger læse op af nye udgivelser, fortælle historier og forhåbentlig give publikum en uforglemmelig oplevelse.

Festivalen går under betegnelsen "Litteraturdage med Bog & idé" og afholdes i den smukke teatersal i Tivoli Friheden. Det overskud, der forventes at komme ind gennem arrangementerne, går direkte til Børneprojekt Danmark.
B.D. er en uafhængig og upolitisk organisation med det formål at gøre det lettere for syge børn og deres familier at forberede, gennemleve og overleve et hospitalskrævende sygdomsforløb hos børnene. Læs mere om Børneprojekt Danmark på: www.boerneprojektdanmark.dk

Festivalen åbnes den 2. oktober 2002 kl. 19.30 med forfatterne Ib Michael og Jens Christian Grøndahl. Der vil være åbningstale ved Litteraturrådsformand Anne-Marie Mai.


BILLETBESTILLING:
Tlf.: 70 110 130 (kl. 7-23, alle ugens dage) eller www.billetmaskinen.dk
NB: Billetter kan desuden købes i alle Bog & idé butikker i Århus

PROGRAM:
2. oktober: Ib Michael & Jens Christian Grøndahl, 19.30
7. oktober: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, 19.30
9. oktober: Benny Andersen, 19.30
14. oktober: Søren Ulrik Thomsen, 19.30
16. oktober: Jan Sonnergaard & Helle Helle, 19.30

STED:
Teatersalen, Tivoli Friheden
Skovbrynet
8000 Århus C.

Relevant information

http://www.bogfest.dk


Pressekontakt


Firma

Bog & idé
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  +45 76 75 20 00

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Bog & idé på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire