Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/06-06   -   Pressemeddelelse

Danskernes danske yndlingsforfatter 2005

Hanne-Vibeke Holst valgt som
DANSKERNES DANSKE YNDLINGSFORFATTER 2005

Danske bogelskere har valgt deres yndlingsforfatter for 17. gang.

I marts havde alle læsere mulighed for at være med til at kåre årets danske forfatter i 2005. De nominerede til hæderen og en check på 5.000 kr. samt et maleri var Josefine Ottesen, Maria Helleberg, Leif Davidsen, Jane Aamund, Helle Helle, Benny Andersen, Lene Kaaberbøl, Ib Michael, Bjarne Reuter og Hanne-Vibeke Holst.

Det blev den populære samfundsdebattør, foredragsholder og forfatter Hanne-Vibeke Holst der fik flest stemmer. Dette skyldes formentlig ikke mindst hendes roman Kongemordet, som er hendes hidtil mest markante udgivelse, men også hendes evne til at sætte ord på problemerne og beskrive konflikter med kærlighed, køn og karriere, så de fleste må se sig selv lidt dybere i øjnene. Hanne-Vibeke Holst fik 50 % flere stemmer end nr. 2, som blev Bjarne Reuter skarpt efterfulgt af Jane Aamund.

Det er 17. gang, at boghandlerkæden Bog & idé uddeler prisen til årets yndlingsforfatter. Tidligere vindere har bl.a. inkluderet J.R.R. Tolkien, men fra 2003 blev det besluttet, at afstemningen kun skulle inkludere danske forfattere. Det er læserne, som har nomineret forfatterne til prisen og endeligt afgjort, hvem æren skulle tilfalde.

Fredag den 9. juni kl. 16.30 overrækkes prisen på de 5.000 kr., som Hanne-Vibeke Holst har ønsket at give videre til glæde for børnene i Dannerhusets Krisecenter i København. Overrækkelsen foregår hos Bog & idé i AmagerCentret, og udover beløbet modtager forfatteren et smukt maleri, malet af kunstneren Annette Hornskov.

Efterfølgende vil Hanne-Vibeke Holst signere sine bøger, og der vil være en lille forfriskning til de fremmødte.

Adressen er
Bog & idé
Amager Centret 103
2300 København S

Yderligere information: Kædechef Henrik Christensen, Bog & idé, Tlf. 7675 2000.

Relevant information

http://www.bog-ide.dk


Pressekontakt


Firma

Indeks Retail Invest A/S
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  20806315
  20806315

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Indeks Retail Invest A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire