Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/03-12   -   Pressemeddelelse

Jussi Adler Olsen valgt som Danskernes yndlingsforfatter 2011

Jussi Adler Olsen valgt som Danskernes yndlingsforfatter 2011

Danske bogelskere har valgt deres yndlingsforfatter for 23. gang.

I februar havde alle besøgende på bog-ide.dk samt alle fans fra Bog & idés facebook-side mulighed for at være med til at kåre årets danske forfatter i 2011, som ud over hæderen modtager et smukt maleri af kunstneren Vilmantas fra Galleri NB. Der var igen meget stor tilslutning til konkurrencen, og især alle Bog & idés facebook fans havde været meget aktive.

Det blev den populære krimi-forfatter Jussi Adler Olsen, der fik flest stemmer. Jussi Adler-Olsen (f. 1950) begyndte i 1990'erne at skrive romaner efter en broget karriere som bl.a. forlagsdirektør, chefredaktør, filmkomponist på Valhalla-tegnefilmen og antikvarboghandler. Debuterede med thrilleren Alfabethuset (1997), der ligesom de efterfølgende romaner Og hun takkede guderne (2003) og Washington Dekretet (2006) opnåede bestsellerstatus både i Danmark og internationalt. Kvinden i buret (2007) og Fasandræberne (2008) er de første bøger i krimiserien om vicekriminalkommissær Carl Mørch fra Afdeling Q. Tredje bind, Flaskepost fra P, udkom i efteråret 2009 og gav Adler-Olsen Læsernes Bogpris fra Berlingske Tidendes læsere, Harald Mogensen-prisen og Det Skandinaviske Kriminalselskabs pris Glasnøglen.

Fjerde bind i Afdeling Q-serien, Journal nr. 64, udkom i efteråret 2010 og gav ham i 2011 De Gyldne Laurbær. Femte bind i serien forventes at udkomme i 2012.

Jussi Adler-Olsen fik 37% af de afgivne stemmer. På 2. pladsen kom Sara Blædel (vinder af prisen i 2010, 2009 og 2007), mens 3. pladsen gik til Helle Helle.

Overrækkelsen foregik på dette års krimi-messe, hvor Jussi Adler-Olsen blev overrasket med den gode nyhed, da produktchef fra Bog & idé, Mette Pedersen, ønskede ham tillykke og stod for overrækkelsen.

Jussi Adler-Olsen
Fotograf: Claus Bonnerup
Yderligere information: Produktchef Mette T. Pedersen, Bog & idé, tlf. 76 75 20 00

Relevant information

http://bogogide.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Indeks Retail Invest A/S
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  20806315
  20806315

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Indeks Retail Invest A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire