Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/02-13   -   Pressemeddelelse

Bog & idé åbner ny butik i Arnold Buscks tidligere lokaler i Waves

Den 1. maj 2013 åbner Bog & idé kæden sin butik nr. 91, når de rykker ind i Arnold Buscks tidligere lokaler i Waves i Hundige.

"Butikkens placering er et strategisk vigtigt område for os og efter en positiv dialog med udlejer, ser vi et stort indtjeningspotentiale for at drive butikken i Bog & idé regi" udtaler Henrik Christensen, adm. direktør for Indeks Retail, der står bag Bog & idé kæden.

"Vi har en klar vækststrategi om at udbygge vores butiksnet, og den nye butik i Waves vil være med til at fastholde og udbygge vores position som Danmarks førende boghandlerkæde" fortsætter Henrik Christensen.

Butikken vil blive drevet af Tim Albrecht, der i forvejen ejer og driver Bog & idé Roskilde.

Den 1. april får Bog & idé nøglen til det nye lejemål og går herefter i gang med en ombygning af butikken, så den kan være klar til at modtage kunderne 1. maj 2013.

For yderligere information:
Adm. direktør Henrik Christensen, telefon 20806313
Direktør Finn Erik Kristiansen, telefon 20104346
Tim Albrecht, Telefon 29634445

Indeks Retail er hovedkontor for Boghandlerkæderne:

Bog & idé
Bog & idé-butikkerne er placeret i større byer og centre. Kæden har 91 butikker og ca. 720 ansatte. Bøgerne udgør størstedelen af omsætningen, og resten er fordelt på papir- og kontorvarer, multimedie-produkter og diverse trendvarer. Læs mere på www.bog-ide.dk

Bøger & papir
Bøger & papir er konceptet for de mindre og mellemstore byer. Kæden har 65 butikker og ca. 300 ansatte.. Bøger, papir- og kontorvarer er centrale i sortimentet, men dette suppleres ofte med andre varekategorier - alt efter forholdene i de lokale markeder. Læs mere på www.boegerogpapir.dk

BOGhandleren
BOGhandleren er et udpræget bogkoncept. Med et sortiment næsten udelukkende bestående af bøger er BOGhandleren garant for stor kvalitet i både udvalg og betjening. Der er 15 butikker i kæden fordelt over hele landet. Læs mere på www.boghandleren.dk

Relevant information

http://www.bog-ide.dk


Pressekontakt


Firma

Indeks Retail Invest A/S
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  20806315
  20806315

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Indeks Retail Invest A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire