Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/02-13   -   Pressemeddelelse

Jussi Adler-Olsen valgt som danskernes yndlingsforfatter

Danske bogelskere har valgt deres yndlingsforfatter for 24. gang. Og det blev den populære Jussi Adler-Olsen, der også var Danskernes Yndlingsforfatter 2011.

Fra november-januar måned havde alle besøgende på bog-ide.dk samt alle fans på Bog & idés facebook-side mulighed for at være med til at kåre årets danske forfatter i 2012. Årets danske forfatter 2012 modtager - ud over hæderen - et smukt maleri af kunstneren Wilmantas samt et gavekort på kr. 5.000 til Bog & idé. Der var igen i år meget stor tilslutning til konkurrencen - både på bog-ide.dk samt facebook.com/bogide.

Det blev den populære krimi-forfatter Jussi Adler-Olsen, der fik flest stemmer. Jussi Adler-Olsen (f. 1950) begyndte i 1990'erne at skrive romaner efter en broget karriere som bl.a. forlagsdirektør, chefredaktør, filmkomponist på Valhalla-tegnefilmen og antikvarboghandler. Han debuterede med thrilleren Alfabethuset (1997), der ligesom de efterfølgende romaner Og hun takkede guderne (2003) og Washington Dekretet (2006) opnåede bestsellerstatus både i Danmark og internationalt. Kvinden i buret (2007) og Fasandræberne (2008) er de første bøger i krimiserien om vicekriminalkommissær Carl Mørck fra Afdeling Q. Tredje bind, Flaskepost fra P, udkom i efteråret 2009 og gav Adler-Olsen Læsernes Bogpris fra Berlingske Tidendes læsere, Harald Mogensen-prisen og Det Skandinaviske Kriminalselskabs pris Glasnøglen.
Fjerde bind i Afdeling Q-serien, Journal nr. 64, udkom i efteråret 2010 og gav ham i 2011 De Gyldne Laurbær. Femte bind i serien Marco Effekten udkom i december 2012 og har på få måneder solgt mere end 200.000 eksemplarer. Jussi Adler-Olsens første roman Alfabethuset samt serien om Afdeling Q er desuden solgt til filmatisering.

Jussi Adler-Olsen fik hele 51% af de afgivne stemmer.
På 2. pladsen kom Lene Kaaberbøl, mens 3. pladsen gik til Elsebeth Egholm.

Overrækkelsen foregik på Politikens Forlag, hvor Jussi Adler-Olsen blev overrasket med den gode nyhed, da produktchef fra Bog & idé, Mette Pedersen ønskede ham tillykke og stod for overrækkelsen.

Se overrækkelsen i aften kl. 19.00 i TV2 Nyhederne.

Yderligere information: Produktchef Mette Pedersen, tlf. 2527 6337.


Relevant information

http://


Billeder


Pressekontakt


Firma

Indeks Retail Invest A/S
Lundagervej 21
8722 Hedensted, Danmark

  20806315
  20806315

http://www.bog-ide.dk

Modtag nyheder fra Indeks Retail Invest A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater