Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/05-03   -   Pressemeddelelse

Mobility server fra 2BM gør ENERGI E2 mobil

2BM har udviklet en mobility server, der effektiviserer den interne kommunikation med SMS. Løsningen gør nemlig udvalgte områder af virksomhedens Intranettet let tilgængelig med SMS, og medarbejdere i marken kan nemt søge information via mobiltelefonen.

Senest har ENERGI E2 investeret i 2BM's løsning, og nu kan serviceteknikere fra virksomheden søge information fra Intranettet via SMS. "Adgang fra mobiltelefonen til udvalgte områder på Intranettet har vist sig at rumme kontante fordele" udtaler chefkonsulent hos ENERGI E2 Jørgen Fangel. "Vi har åbnet firmatelefonbogen for mobil adgang, og med simple koder kan serviceteknikeren trække den fornødne information ud på mobiltelefonen - og dét sparer tid og den mere effektive kommunikation giver også færre fejl i arbejdet."

Med løsningen er såkaldt messaging blevet mulig, hvor eksempelvis en tekniker med et specifikt problem kan rådspørge sig hos sine kolleger med en enkel tekstbesked - og problemer kan dermed adresseres omgående og en løsning hurtigt findes.

"I mange virksomheder er mobiltelefonen ikke længere et statussymbol men et nyttigt arbejdsredskab", mener direktør i 2BM Lars Dylander og fortsætter: "Virksomhederne har erkendt vigtigheden af, at medarbejderne er mobile, og mobiltelefonen er et robust interface til virksomhedens systemer".

Men mulighederne er langt fra udtømte. Erfaringerne med mobil adgang til data har været rigtig gode, og nu overvejes næste skridt. Jørgen Fangel siger: "ENERGI E2 arbejder videre med 2BM om at udvide den mobile forretningsunderstøtning, og vi tester i øjeblikket en løsning, der gør det muligt for serviceteknikeren at søge blandt ca. 200.000 tekniske tegninger og downloade den rigtige tegning til PocketPC via mobilt bredbånd - såkaldt GPRS." Foreløbige tests lover godt, og en samlet søgetid på mindre end 8 sekunder vurderes at være tilfredsstillende.

Mobility serveren anvendes både af offentlige og private virksomheder og kan integreres med økonomisystemer som eksempelvis SAP R3, Concorde XAL og Axapta.

Relevant information

http://www.2bm.dk/Default.asp?Action=Details&


Pressekontakt


Firma

2BM A/S
Livjægergade 17
2100 København, Danmark

  25 46 36 66
  25 46 36 66

http://www.2bm.com

Modtag nyheder fra 2BM A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater