19/06-03
-
Pressemeddelelse
SEAS vil reducere omkostninger med mobil system management
SEAS a.m.b.a. har netop indkøbt løsning til mobil system management, der gør det muligt for elselskabet at spare både administrativ tid i IT-afdelingen og udgifter til mobiltelefoni.
"Vi regner med at kunne spare mindst kr. 100.000 årligt på mobiltelefoni alene" udtaler Claus Thomsen, projektleder ved SEAS og tilføjer: "Men mindst lige så interessant er den interne tidsbesparelse - såvel i IT-afdelingen som i driftsorganisationen, som vi nu kan servicere mere effektivt".
SEAS har valgt en løsning fra 2BM A/S, der kaldes InfoConnect. Opsætning af GPRS dvs. mobilt Internet på mobiltelefonen og løbende opdatering af den enkelte medarbejders mobiltelefon med lokalnumre, der sikrer lav samtaletakst, er blot to af de områder, hvor SEAS forventer at spare både tid og penge, når 2BM's løsning om kort tid er implementeret.
SEAS IT-afdeling kan med det nye system administrere medarbejdernes opsætning af mobiltelefonen via Internettet, og opdateringer af mobiltelefonen foretages med data, der sendes som en SMS. Tidligere måtte SIM-kortet omkring IT-afdelingen for at blive opdateret, nu kan alle 300 mobiltelefoner opsættes på få øjeblikke.
"Der er et enormt behov for central administration af mobiltelefoner" udtaler 2BM's adm.direktør Anders Bork Hansen og fortsætter: "SEAS er et godt eksempel på en virksomhed, der kan aflaste sine IT-medarbejdere, servicere forretningsorganisationen og aflaste budgettet for mobiltelefoni".
SEAS og 2BM oplyser, at investeringens forventede tilbagebetalingstid er mindre et år.
Relevant information
http://www.2bm.dk
Firma
2BM A/S
Livjægergade 17
2100 København,
Danmark
25 46 36 66
25 46 36 66
http://www.2bm.com