Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/12-03   -   Pressemeddelelse

EU-støttet kickstart til iværksættere

100 nystartede virksomheder får viden, netværk og adgang til erfaring i KommIT - et unikt EU-støttet projekt, der sikrer virksomhedernes levedygtighed og udvikling.

KommIT er et fuldstændig nyskabende 1-årigt udviklingsforløb, der er rettet specielt mod nye virksomheder i Københavns Amt. Gennem forløbet får virksomhederne adgang til viden, netværk og erfaring og sikres hermed de bedste levevilkår.

Projektet, der har plads til i alt 100 deltagere, ledes af virksomheden Comonto og påbegyndes medio januar.

Behov for viden
"Man har længe vidst, at yngre virksomheder ofte har problemer: På den ene side har de et stort behov for ny viden og værktøjer og at kunne agere præcis som en større virksomhed - på den anden side har de ikke penge til kurser og konsulenter," siger Helle Elgaard, adm. direktør i Cononto, der leder KommIT-projektet.

"Et vigtigt mål for projektet er derfor at give virksomhederne mulighed for at få tilført viden og ressourcer udefra, så deres levedygtighed øges på både kort og lagt sigt", siger Helle Elgaard.

Unikt projekt
Projektets resultater ventes at vække interesse - både hos handelsskolerne i Københavns Amt, som er samarbejdspartnere i projektet, men også hos EU og generelt:

"Det er meget svært at få iværksættere i tale, netop fordi de traditionelt ikke har råd til kurser og konsulenter. Dette projekt er det første af sin slags, og erfaringerne herfra blive fulgt med spænding fra flere sider," siger Helle Elgaard.

Hver deltagende virksomhed modtager undervisning og rådgivning for ca. 40.000 kr., men betaler i kraft af EU Socialfond-støtten kun 500 kr for forløbet.

Mentorer og målrettet indhold
Projektforløbet som helhed styrker deltagervirksomhederne ved at give dem adgang til viden, der normalt er forbeholdt større virksomheder. Via projektet får de fx støtte til at synliggøre deres målsætning og strategi, rådgivning om websider, undervisning i IT-værktøjer eller hvad der måtte være behov for.

Desuden har deltagerne mulighed for at deltage i netværksgrupper, så de sammen kan udvide hinandens erfaringer og viden. Hver netværksgruppe får tilknyttet en mentor, der kan supportere gruppen samt yde individuel rådgivning.

Herudover deltager en række projektkoordinatorer, der afklarer udviklingsbehov og mål for hver af de deltagende virksomheder.

KommIT-forløbets undervisning finder sted hos Comonto og på amtets handelsskoler.

Fakta om KommIT
Via KommIT-forløbet får deltagerne mulighed for individuelt rådgivning samt kurser og seminarer i emner som IT, markedsføring, produktudvikling, ledelse og virksomhedsudvikling

Der er infomøder om KommIT den 4. , 8. og 11. december

Kickoff den 17. januar - en lørdag, så selvstændige også har mulighed for at deltage!

Relevant information

http://www.comonto.dk/kommit


Pressekontakt


Firma

Comonto
Rosenørns Allé 18
1634 København V, Danmark

  35 37 88 99
  35 37 88 99

http://www.comonto.dk/kommit

Modtag nyheder fra Comonto på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater