Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/05-12   -   Pressemeddelelse

Ny fremgang hos DIS/PLAY

Det digitale bureau DIS/PLAY kommer stærkt ud af 2011. Det dugfriske årsregnskab viser, at DIS/PLAY har et solidt overskud på driften på 9 mio. kr. og en omsætning på 61 mio. kr. i 2011. Det er 15 procent højere end året før.

"Vi er utrolig glade for resultatet i 2011. Det viser, at vi har en rigtig sund forretning og gør de rigtige ting. Samtidig var 2011 et år, hvor vi foretog en række store investeringer i fremtiden. Det er vi selvfølgelig rigtig stolte af," siger adm. direktør Steffen Blauenfeldt Otkjær.

2011 indeholdt blandt andet en betydelig oprustning af DIS/PLAYs kompetencer på det kreative og mobile område. Det betyder dog også, at indtjeningen i 2011 ligger en anelse lavere end året før.

"Vi tror på at den sikreste måde, at fortsætte den positive udvikling hos DIS/PLAY er at tune forretningen til fremtiden. Vi har det seneste års tid ansat en række dygtige folk, der er med til at styrke vores position på både det kreative og mobile marked endnu mere, og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at dette vil fortsætte ind i 2012," siger Steffen Blauenfeldt Otkjær.

Flere nyheder på vej
DIS/PLAY har bl.a. fundet ny Creative Director og desuden besat den helt nye stilling Brand Director på det digitale bureau, der dermed når op på 72 medarbejdere i København og Århus.

"Som et resultat af at vi udover vores stærke kundebase hele tiden lander nye og spændende opgaver for både danske og internationale virksomheder, fortsætter vi med at opruste på medarbejderfronten. Vi er et digitalt bureau, der leverer strategi, design og udvikling af bedste skuffe, og det skyldes først og fremmest, at vi hele tiden flytter os og udfordrer os selv og hinanden til at gå efter den gode idé. Vores to nye folk bliver en fantastisk tilføjelse i den forbindelse," siger Steffen Blauenfeldt Otkjær.

De to nye folk forventes at blive annonceret inden for den nærmeste tid.

Om DIS/PLAY
DIS/PLAY A/S er et af Danmarks største digitale bureauer og leverandør af bl.a. websites, mobile løsninger og intranet. Som full-service bureau er vi i stand til at tænke i hele løsninger og leverer alt fra analyse og strategi til koncept, design og teknisk implementering. Vores kunder tæller et bredt udvalg af Danmarks største virksomheder og offentlige styrelser, ministerier, kommuner og organisationer. I dag beskæftiger vi 72 medarbejdere på vores kontorer i København og Århus.

Relevant information

http://www.dis-play.dk


Pressekontakt


Firma

DIS/PLAY
Staunings Plads 3
1607 København V, Danmark

  5136 5126
  5136 5126

http://www.dis-play.dk

Modtag nyheder fra DIS/PLAY på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire