06/12-07
-
Pressemeddelelse
Dwarf hyrer kæmpe inden for online markedsføring
Michael Chabert, direktør for Time/Warner-selskabet Advertising.com Danmark, starter ved årsskiftet som kontaktdirektør i Dwarf A/S.
Dwarf A/S vil for alvor spise kirsebær med de store. Webbureauet har pr. 2. januar ansat Michael Chabert som kontaktdirektør. Michael Chabert, som forlader en stilling som direktør for Advertising.com Danmark, et datterselskab i Time Warner-koncernen AOL, er kendt i branchen som en sværvægter inden for online markedsføring.
Voksen, tung dværg
"Vi har ønsket at styrke vores kompetencer inden for intelligent mediaanvendelse og online markedsføring i et bredt perspektiv - områder, hvor Michael Chabert er uhyggeligt stærk efter mere end ti år i branchen," siger Peter Grønne, adm. direktør i Dwarf A/S.
Hertil kommer, at Michael Chabert har omfattende international erfaring.
"En stigende del af vores kunder agerer internationalt. Senest har Dwarf udviklet en engelsk webshop for Ilva, og vi har flere internationale projekter på bedding. Så vi forventer at få stor glæde af Michael Chaberts internationale kompetencer," siger Peter Grønne.
At ansætte Michael Chabert understøtter desuden Dwarf's ønske om at være et tungt, voksent webbureau.
"Vi er vokset betydeligt de sidste to år med mange unge, skarpe medarbejdere. Vi synes, det er vigtigt også at tilføre stærke senior-ressourcer, så vi hele tiden kombinerer kreativitet med erfaring og dokumenterede resultater," siger Peter Grønne, adm.direktør i Dwarf A/S.
Endnu større værdi via web
Michael Chabert ser frem til at tiltræde stillingen som kontaktdirektør.
"Dwarf hører til i den tunge ende af de danske webbureauer med særdeles stærke design- og udviklingsafdelinger og store, spændende kunder.
Jeg glæder mig til at tilføre Dwarf yderligere kompetencer og sammen med de øvrige medarbejdere tilføre kunderne endnu større værdi ved intelligente løsninger til web og mobilplatforme," siger Michael Chabert, kommende kontaktdirektør i Dwarf A/S.
Yderligere information
Peter Grønne, adm. direktør Dwarf A/S: tlf. 38 16 00 00, mobil 40 59 23 86
Michael Chabert, tiltrædende kontaktdirektør, mobil 26 18 32 26
Værdiskabende dværg
Dwarf A/S blev stiftet i 2000 og er siden vokset til 32 medarbejdere. Hertil kommer en række fast tilknyttede freelancere, konsulenter og andre samarbejdspartnere.
Dwarf er et webbureau. Vores mål er at skabe værdi for vores kunder. Ikke lave noget pænt eller smart og være først og størst med det nyeste web-halløj. Vi vil skabe værdi for vores kunder.
Relevant information
http://www.dwarf.dk
Firma
Dwarf A/S
Bernhard Bangs Allé 25
2000 Frederiksberg,
Danmark
3816 0000
3816 0000
http://www.dwarf.dk