08/10-08
-
Pressemeddelelse
Nomeco dropper papirlapperne og bliver mere effektive
It-afdelingen hos Danmarks største lægemiddelgrossist, er rykket helt frem i superligaen med deres it-support. Afdelingen løser i dag over 90% af alle opgaveanmodninger til tiden mod de 60-65% som mange andre virksomheder må affinde sig med.
"Vi var havnet i samme fælde som i så mange andre organisationer, hvor travlhed gør, at forskellige opgaver og løsninger ender som papirlapper på skrivebordene. Samtidig fik vi ikke ordentligt registreret og dokumenteret vores arbejdsindsats, hvilket naturligvis var frustrerende, da vi havde rigeligt at se til," siger Nomecos it-direktør Preben Nielsen om arbejdet i Nomecos ServiceDesk. Det er her, at Nomecos medarbejdere henvender sig, når de oplever it-problemer.
Løsningen fandt Nomeco hos den finske it-virksomhed Efecte og den gør det muligt for it-medarbejderne hos Nomeco at journalisere enhver supporthændelse og den efterfølgende opfølgning. Samtidig har it-afdelingen fået et enkelt og komplet overblik over software, hardware, netværksenheder samt relationerne mellem disse - hvilket Efecte kalder "ERP for IT". I dag får Nomeco løst over 90% af alle it-opgaver til tiden, hvilket er markant over de 60-65%, som andre virksomheder ifølge Efecte må leve med.
"Der opstår ineffektivitet i en organisation, når medarbejdernes arbejdsprocesser ikke er godt nok struktureret og når eksempelvis flygtige papirlapper udgør en del af strukturen. Lige så snart alle oplysninger er inde i it-systemet, er fordelene mærkbare. Det er sjældent, at man som virksomhed i den grad oplever, at et it-system, der er så hurtigt at implementere, på kort tid kan give en så mærkbar forretningsmæssig effekt for en hel organisation," siger Trine Rasmussen, der er Sales Manager hos Efecte.
Udover at holde styr på it-opgaver har Nomeco desuden fundet andre anvendelser for den nye it-løsing.
"Det slog os, at systemet ud over at give os et komplet overblik over vores it-system, måske også kunne anvendes på andre områder. Og ganske rigtigt støtter vi nu vores HR-afdeling med et fuldkommen overblik over samtlige 815 medarbejderes arbejdsredskaber som mobiltelefoner, nøglekort, internetforbindelse og avisabonnementer," siger Preben Nielsen.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Sales Manager Trine Rasmussen, Efecte, på telefon 39 15 81 37 eller mobil 27 79 02 23.
It-direktør Preben Nielsen fra Nomeco på telefon 36 14 23 53 eller mobil 20 46 75 98.
Om Efecte A/S:
Efecte gør virksomhedens ressourceplanlægning inden for it-administration mere effektiv. Efectes ERP for IT-løsning er udviklet til overvågning, formgivning, styring og rapportering af it-services og administration. Løsningen leverer omfattende og komplette oplysninger i realtid og er dermed med til at sikre, at it-administrationen understøtter virksomhedens behov og processer. Med Efectes løsning kan it-organisationer tydeliggøre its værdi og køre it-projekter med målbar succes. Denne fleksible og modulopbyggede softwareløsning anvendes allerede af mere end 300 virksomheder og organisationer. Efecte blev grundlagt i 1998 og har kontor i Finland, Sverige, Danmark og Norge.
Relevant information
http://www.efecte.dk
Firma
Efecte A/S
Lyngbyvej 20
2100 København Ø,
Danmark
27 11 66 75
27 11 66 75
http://www.efecte.dk