Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/04-09   -   Pressemeddelelse

Ny Service Catalogue-løsning og Efecte 5.0 gør hurtige omkostningsbesparelser til en realitet

Efecte-koncernen har netop fejret 10-års jubilæum og lancerer nu en ny løsning: Service Catalogue, der supplerer Efectes ERP for IT-løsning. Denne løsning hjælper it-ledere og virksomhedsledere med at evaluere, prioritere og beregne omkostningsniveauet i virksomhedens it-serviceydelser. Den nye løsning er en del af Efecte 5.0-platformen, der samler Efectes erfaring fra hundredvis af it-projekter i de nordiske lande.

"Når økonomien er under pres, vurderes succesen i virksomhedernes it-systemer primært på baggrund af omkostninger og overskud. I tider som disse har it-ledelsen brug for at træffe velfunderede beslutninger i tæt samarbejde med virksomhedens driftsmæssige side", siger Kristian Jaakkola, der er administrerende direktør hos Efecte.

"Hvis it-afdelingerne ikke kan argumentere for deres eksistensberettigelse, har de ingen fremtid. Administration af informationsteknologi er ikke en værdi i sig selv. Derimod kan informationsteknologien spille en vigtig rolle i optimeringen af virksomhedens konkurrenceevne. Vores erfaring viser, at succesfulde virksomheder er mere effektive, når det handler om at bruge informationsteknologien til at styrke deres konkurrenceevne", tilføjer Jaakkola.
"Løsningen, som vi nu har lanceret, hjælper med at fokusere it-aktiviteterne på områder, der er afgørende for virksomheden. Med denne løsning bliver informationsstyringen gennemskuelig, hvilket er med til på en meget konkret måde at demonstrere værdien i forhold til virksomhedens drift", siger Jaakkola.

Prioritering af it-serviceydelser reducerer omkostningsniveauet

Med Efectes Service Catalogue kan it-afdelingerne fokusere på udviklingen af deres vigtigste it-serviceydelser og reducere omkostningsniveauet gennem afvikling af ikke-kritiske services − for alle oplysninger om it-serviceydelser, prisfastsætningsprincipper og de påkrævede ressourcer er centralt tilgængelige i Service Catalogue. Den nødvendige indsats i forhold til it-serviceydelsernes output kan estimeres, de udbudte services kan prioriteres, og serviceniveauet kan aftales i samarbejde med ledelsen.

Når indholdet af virksomhedens it-serviceydelser er defineret, linkes de enkelte serviceydelser til de relevante virksomhedsprocesser. På denne måde sikrer man høj tilgængelighed af it-serviceydelser, der understøtter virksomhedens processer, og minimering af kostbar servicenedetid. Ressourcerne, der frigøres fra de ikke-kritiske it-serviceydelser, kan bruges til optimering af tilgængeligheden i services, der er vigtigere for virksomheden, hvilket optimerer rentabiliteten i hele virksomheden.

Efectes ERP for IT-løsning er udviklet til administration it-drift. Løsningen hjælper it-afdelingen til at kommunikere bedre med forretningen, samt at administrere it-ressourcer, processer og services. 300 virksomheder i Norden bruger allerede Efecte. Efecte har hovedkvarter i Helsinki, og har kontorer i Danmark, Sverige og Norge.

Relevant information

http://www.efecte.dk


Pressekontakt


Firma

Efecte A/S
Lyngbyvej 20
2100 København Ø, Danmark

  27 11 66 75
  27 11 66 75

http://www.efecte.dk

Modtag nyheder fra Efecte A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater