09/11-06
-
Pressemeddelelse
Hans Vitalis direktør og medejer af Elitefinans
Elitefinans, leasingfirma med fokus på it-udstyr, skærper profilen med Hans Vitalis som medejer og direktør. Ekspansion og et styrket samarbejde med it-forhandlerne er blandt de umiddelbare mål.
Elitefinans, som er en to år gammel leasingvirksomhed, har fået Hans Vitalis, tidligere adm. direktør i Tech Data, som medejer og direktør.
Elitefinans beskæftiger sig med leasing af it-udstyr til både slutkunder og forhandlere. Virksomheden vil bruge Hans Vitalis' erfaring til at skærpe kontakten til forhandlerleddet.
"I Elitefinans har vi to mål, som jeg ser frem til at være med til at indfri: Vi vil ekspandere generelt, og vi vil være it-branchens foretrukne leasing-selskab," siger Hans Vitalis, adm. direktør i Elitefinans.
Fokus på forhandlerne
Efter fem år i spidsen for Tech Data har Hans Vitalis omfattende erfaring i samarbejde med forhandlerleddet. Denne erfaring skal gøres produktiv i Elitefinans.
"Vi vil gøre det fordelagtigt for it-forhandlerne at bruge leasing som et salgsargument. For ved leasing af it-udstyr får deres kunder forudsigelige it-udgifter og kan bruge deres likviditet på forretning frem for på hardware af forskellig art," siger Hans Vitalis.
"Elitefinans er en spændende virksomhed med et godt forretningsgrundlag og et solidt økonomisk fundament. Jeg ser frem til at bruge min erfaring til at indfri Elitefinans' potentialer," siger Hans Vitalis.
Elitefinans - Få økonomisk handlefrihed
Elitefinans er et it-leasingselskab, som gør det muligt for mindre og mellemstore virksomheder at undgå at binde likviditet i udstyr og software. Desuden samarbejder vi med forhandlere, som ønsker at kunne tilbyde leasing som en finansieringsmulighed over for deres kunder.
Vi gør it-udgifterne forudsigelige.
Relevant information
http://www.elitefinans.dk