Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/09-07   -   Pressemeddelelse

IBM løfter dansk mobil e-mail løsning ud i Norden og Tyskland

Med frigivelsen af Lotus Notes og Domino 8 bliver danske Excitor's løsning til sikker mobil e-mail, DME, tilgængelig for IBM's Lotus Domino kunder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

Excitor A/S har indgået et samarbejde med IBM, der bringer virksomhedens produkt, DME, ud i Norden og Tyskland. IBM bundler nemlig DME sammen med Lotus Notes/Lotus Domino 8. Dermed er en af it-verdenens mest solide spillere med til at understøtte Excitors markedsekspansion.

"Vi er på vej ud i Europa og har lige åbnet kontorer i Stockholm og Amsterdam. Samarbejdet med IBM betyder, at DME bliver synlig på nye europæiske markeder, og er samtidig en blåstempling af DME som en sikker løsning til Lotus Domino kunder," siger Mads Skalbo, VP Sales & Marketing i Excitor A/S.

Også IBM ser samarbejdet som en styrke, idet IBMs Lotus-kunder nu får let adgang til en velafprøvet, stabil, fleksibel og frem for alt sikker løsning til at gøre mange medarbejdere mobile.

"Der findes flere løsninger til mobil e-mail. Så for os har kunsten været at finde de bedste løsninger, som modsvarer det niveau af fleksibilitet, sikkerhed og central styring, der kendetegner Lotus Notes og Lotus Domino. Med DME har vi fundet en mobil e-mail løsning, som lever op til de krav, som vores kunder stiller", siger Jens Knudsen, Country Manager IBM Software Group Danmark.

Velafprøvet løsning
Med DME er der tale om en velafprøvet løsning, som let integreres med Lotus Notes. Således har et større antal kunder, heriblandt Arla Foods, Ernst & Young, Sterling allerede gennem lang tid anvendt DME i kombination med Lotus Domino/Notes. Også en række kommuner, industrielle virksomheder, banker, forsikringsselskaber, internationale revisionsselskaber og andre finansielle virksomheder bruger i dag DME.

I modsætning til en del andre løsninger fungerer DME til både PDA'er, smartphones og mobiltelefoner og giver medarbejdere adgang til e -mail, kalender og kontaktpersoner. Hertil kommer, at DME indeholder værktøjer til let administration og support af mobile enheder, så virksomhedens it-afdeling effektivt kan løse deres opgaver. Og som noget vigtigt i de store og mellemstore virksomheder, der er kernemålgruppen for både IBM og Excitor, så rummer DME omfattende sikkerhedsfaciliteter, der beskytter virksomhedens data, uden behov for tredjepartsprodukter.

Om Excitor A/S
Excitor er et dansk softwarehus, der udvikler og sælger produktet DME til store og mellemstore virksomheder. Løsningen giver medarbejdere adgang til e-mail, kalender og kontaktpersoner på deres mobiltelefoner og PDA'er. Samtidig sikrer DME, at virksomheden centralt og effektivt kan administrere og supportere mange mobile enheder uden at gå på kompromis med sikkerheden. DME understøtter alle væsentlige mobile operativsystemer, virker i alle netværk og er operatør-uafhængig. Den tætte integration mellem Device Management, sikkerhed samt e-mail og PIM synkronisering giver den bedste beskyttelse af data og telefoner samt den laveste TCO på markedet. DME indeholder desuden data- og tale-statistik samt styringsværktøjer, som giver virksomheden fuld kontrol over brugeradfærd, trafikomkostninger og håndhævelse af sikkerhedspolitik.

Relevant information

http://www.dmesync.com


Pressekontakt


Firma

Excitor A/S
Frydenhøj Allé
2670 Greve, Danmark

  7021 6800
  7021 6800

http://www.dmesync.com

Modtag nyheder fra Excitor A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater