Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/05-08   -   Pressemeddelelse

Excitor frigiver ny version af DME, der gør mobilt samarbejde nemmere og giver endnu lavere omkostninger

Med version 2.0 af DME introducerer danske Excitor flere unikke værktøjer til intelligent reduktion af omkostningerne ved mobil e-mail og brug af mobiltelefoner. Værktøjerne er konkrete eksempler på 'kontekstbaseret it', som netop er udpeget som en af de ti vigtigste tendenser på Gartners årlige ITXPO. Samtidig indeholder DME 2.0 flere funktioner, der giver brugerne helt nye samarbejdsmuligheder.

DME er et produkt, der løbende udvikles med udgangspunkt i lavest mulige TCO, højeste sikkerhed for data og lettest mulige, centrale administration. Og samtidig skal DME give brugerne den bedst mulige oplevelse i en travl hverdag.

Således har DME både herhjemme og i udlandet haft kolossal succes blandt omkostningsbevidste kunder med stort krav til sikkerhed. Og ligeledes har internationale markedsanalytikere flere gange placeret DME og Excitor blandt de absolut førende leverandører af systemer til mobil e-mail og Device Management. Men nu bringer Excitor sig et kvantespring foran konkurrenterne.

* På forkant med Gartner-tendens *
"Med DME 2.0 introducerer vi AdaptivePush™, der er platform for et bredt spektrum af nye funktioner og bringer os et stort skridt ind i fremtiden", fortæller Mads Skalbo, COO hos Excitor A/S.

"AdaptivePush™ er et afgørende gearskifte for applikationer til mobilt samarbejde i kraft af, at det er en helt ny intelligent måde at styre brugen af mange mobiltelefoner".

AdaptivePush™ vil løbende blive videreudviklet, men ifølge Mads Skalbo omfatter AdaptivePush™, som det er implementeret i DME 2.0, allerede en række nye intelligente funktioner, hvormed virksomheden kan styre serviceniveau og funktionalitet og efter behov nedbringe omkostningerne ved brug af mobil e-mail. Dette sker bl.a. ved, at man med AdaptivePush™ opsætter forskellige profiler for den enkelte bruger, hvor profilerne - og dermed opsætning af telefonen og ønsket funktionalitet - automatisk aktiveres på basis af, hvem brugeren er, og hvor brugeren er på et givent tidspunkt.

AdaptivePush™ er således et dugfrisk eksempel på en af de ti tendenser, som analysehuset Gartner har udpeget på sin årlige ITXPO, nemlig 'kontekstbaseret it', som af Gartner defineres som systemer, der assisterer brugeren i arbejdet ud fra hans eller hendes øjeblikkelige situation - hvor vedkommende er, hvad vedkommende laver, og på hvilket tidspunkt.

* Endnu lavere TCO - på den intelligente måde *
AdaptivePush™ omfatter blandt andet Connection Manager, der gør det muligt, at vælge en anden operatør, end den, SIM-kortet som standard er sat til at vælge ved roaming.

Når en medarbejder er i udlandet giver Connection Manager mulighed for, at mobiltelefonen vælger den operatør, som er billigst - frem for den operatør, som ens teleudbyder har en god aftale med. Og opsætningen sker centralt på administrationsniveau i form af en profil, der automatisk aktiveres, når brugeren er i det konkrete geografiske område, så brugeren ikke selv behøver at bekymre sig om sagen.

* Undgå de dyre opkald for at aflytte telefonbeskeder *
Blandt de nye, omkostningsreducerende funktioner er også VoiceExtender™, der gør det muligt at modtage telefonbeskeder direkte på telefonen, frem for at de skal hentes på en server hos operatøren. Dermed undgår man at smide penge efter operatøren for en væsentlig del af de opkald man laver. Således har VoiceExtender™ stor økonomisk betydning i en travl hverdag, hvor en betragtelig del af "taletiden" ellers tidligere er blevet brugt på at aflytte beskeder.

* Integration med Instant Messaging *
Instant Messaging bliver en stadigt vigtigere samarbejdsform i professionelle anvendelser. Excitor lancerer derfor også i DME 2.0 integration til Lotus Instant Messaging server, Lotus Sametime.

Når man på sin telefon modtager en e-mail fra en kollega, der benytter Lotus Sametime, viser DME 2.0 om vedkommende er logget på sin pc og tilgængelig på Sametime - og dermed til at få fat på.

Funktionen vil inden for kort tid også omfatte integration til Microsoft Live Communication Server.

* Støtter flere SIM-kort - med sikkerheden i behold *
DME har længe gjort det muligt at sikre automatisk sletning af alle data på mobiltelefonen, hvis et nyt SIM kortet bliver sat i - hvad der typisk sker, når en telefon stjæles. Med DME 2.0 bliver det muligt at have flere godkendte SIM-kort tilknyttet en telefon. Mange brugere har nemlig behov for at skifte mellem forskellige SIM-kort. Det kan fx være en fordel, hvis man benytter sin telefon både professionelt og privat, eller hvis man rejser i udlandet og benytter lokale taletidskort for at minimere langdistance-omkostninger.


* Om Excitor A/S *
Excitor er et dansk softwarehus, der udvikler og sælger produktet DME til store og mellemstore virksomheder. Løsningen giver medarbejdere adgang til e-mail, filer, kalender og kontaktpersoner på deres mobiltelefoner og PDA'er. Samtidig sikrer DME, at virksomheden centralt og effektivt kan administrere og supportere mange mobile enheder uden at gå på kompromis med sikkerheden. DME understøtter alle væsentlige mobile operativsystemer, virker i alle netværk og er operatør-uafhængig. Den tætte integration mellem Device Management, sikkerhed samt e-mail og PIM synkronisering giver den bedste beskyttelse af data og telefoner samt den laveste TCO på markedet. DME indeholder desuden data- og tale-statistik samt styringsværktøjer, som giver virksomheden fuld kontrol over brugeradfærd, trafikomkostninger og håndhævelse af sikkerhedspolitik. DME er en velafprøvet løsning. Således har et større antal kunder, heriblandt Arla Foods, Ernst & Young, Sterling, Orkla, svenske Handelsbanken, Bankdata, Siemens og Marsh allerede gennem lang tid anvendt DME. Også en række kommuner, industrielle virksomheder, banker, forsikringsselskaber, internationale revisionsselskaber og andre finansielle virksomheder bruger i dag DME.

Relevant information

http://www.excitor.com


Pressekontakt


Firma

Excitor A/S
Frydenhøj Allé
2670 Greve, Danmark

  7021 6800
  7021 6800

http://www.dmesync.com

Modtag nyheder fra Excitor A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater