26/10-10
-
Pressemeddelelse
Teleopti AB og Excitor A/S lancerer unik løsning til kontrol af roaming-udgifter i realtid
Teleopti AB og Excitor A/S har indgået partnerskab for at tilbyde en integreret løsning, der kan styre mobiludgifter og fremme en omkostningsbevidst adfærd blandt erhvervskunder. Den unikke løsning er baseret på en integration mellem Telecom Expense Management, Teleopti Pro og mobilstyringsløsningen DME fra Excitor.
Realiteterne for de fleste virksomheder i dag er, at uventede omkostninger til mobiltelefoni, der oparbejdes af medarbejderne, som regel først bliver faktureret måneden efter, at de har fundet sted. Det betyder, at der ikke er mulighed for at gribe ind over for dyre vaner og adfærd, før det er for sent.
Ved hjælp af Teleopti Pro og DME Mobile Cost Control kan virksomheder løbende overvåge udgifter til roaming, mens disse akkumuleres. Løsningen leverer information om udgifter til opkald, data og beskeder i realtid, så virksomheden har mulighed for at opdage et kostbart forbrugsmønster - både hjemme og i udlandet - og stoppe yderligere eskalering af udgifterne i tide.
Via en oversigt på displayet og beskeder direkte på brugerens mobil giver løsningen brugeren en tidlig påmindelse om de udgifter, der akkumuleres, så man kan nå at ændre sit opkaldsmønster og sin adfærd. Resultatet er, at roaming-tiden kan reduceres til det absolut nødvendige, og at de samlede kommunikationsomkostninger dermed kan reduceres.
Der kan implementeres centralt fastsatte øvre grænser for normalt forbrug inden for tale, beskeder og data over en given periode, fx en måned. Når grænsen for eksempelvis tale er nået, vil medarbejderen modtage en besked på mobilen. Medarbejderen kan nemt følge forbruget via den indbyggede rapporteringsmenu, så han eller hun får overblik over det aktuelle forbrug i forhold til den månedlige grænse og kan se, hvordan udgifterne er blevet akkumuleret.
Virksomheder kan også inddele deres medarbejdere i forskellige brugergrupper og give dem forskellige udgiftsgrænser og muligheder alt efter de aftaler, der er indgået mellem virksomheden og de ansatte. Denne funktionalitet har været tilgængelig for fastnet via Teleopti Pro og fungerer nu også i realtid ved mobiltelefoni via integrationen med Excitors DME.
"80-90 % af en virksomheds samlede teletrafik er mobiltrafik, og roaming-andelen af denne er stigende. Derfor er der blandt virksomheder stor interesse for at reducere roaming-udgifterne for derved at opnå mærkbare besparelser", siger Johan Flink, produktchef hos Teleopti.
"Takket være samarbejdet mellem Excitor og Teleopti bliver der nu introduceret et stærkt værktøj til proaktiv omkostningskontrol, sikkerhed og styring. Excitors DME har en unik motor til rapportering af data-, tale-, sms- og mms-forbrug. Integrationen mellem vores platforme vil give optimale fordele for de virksomheder, der ønsker at reducere deres omkostninger og samtidig sikre de mobile medarbejderes produktivitet", siger Peter Hensdal, Salgsdirektør hos Excitor.
Men Teleopti Pro Alerts og DME ønsker ikke alene at hjælpe virksomheder med at reducere deres mobiludgifter. De håber for, at medarbejderne bliver mere ansvarlige, når det gælder brug af mobilen. Ved at fortælle, hvor meget de rent faktisk forbruger, er der stor sandsynlighed for, at medarbejderne vil tilpasse deres mobiladfærd, så den bliver mere hensigtsmæssig.
Teleopti er en førende leverandør af løsninger til strategisk Workforce Management og Telecom Expense Management. Virksomheden er kendt for at udvikle avancerede og brugervenlige løsninger baseret på kundernes ønsker. Hundreder af virksomheder verden over bruger løsninger fra Teleopti for at opnå maksimal driftseffektivitet og sikre det bedst mulige serviceniveau. Teleopti, grundlagt 1992 i Stockholm, opererer gennem et omfattende netværk af samarbejdspartnere.
For yderligere information, kontakt venligst:
Johan Flink, produktchef, Teleopti Pro
Mobil +46 709 21 81 33 eller e-mail johan.flink@teleopti.com
www.teleopti.com info@teleopti.com
Telefon, nordisk hovedkontor: +46 8 568 95 000
Excitor er en førende leverandør inden for Mobile Device Management-løsninger. Excitor udvikler og sælger DME (Dynamic Mobile Exchange) til organisationer verden over. Ved hjælp af internationale salgs- og implementeringskontorer og -partnere kan Excitor hjælpe virksomheder i alle størrelser med at gøre deres arbejdsstyrke mobil og med at styre mobile enheder på en omkostningseffektiv måde. DME sikrer, at virksomheder kan administrere og supportere tusinder af mobile enheder - centralt og effektivt - uden at gå på kompromis med sikkerheden. DME understøtter alle større mobile operativsystemer, fungerer på alle typer netværk og er uafhængigt af operatørvalg.
For yderligere information, kontakt venligst:
Bertrand Carton, marketingchef, Excitor
Mobil: 22 999 222 eller e-mail bertrand.carton@excitor.com
www.excitor.com mail@excitor.com
Telefon, hovedkontor: 60 21 68 00
Relevant information
http://www.excitor.com