04/09-12
-
Pressemeddelelse
Excitor sikrer virksomhedens data med ny "Secure Hybrid Container"
Excitor sikrer virksomhedens data med ny "Secure Hybrid Container"
Med DME v4 er det nu muligt at give adgang til virksomhedens applikationer via den nye AppBox uden risiko for data lækage.
Excitor lancerer i dag version 4 af DME. Med DME 4 på mobilen, er det ikke længere bare emails som kan tilgås sikkert. Via en "secure container" kan forretningskritiske applikationer såsom Sharepoint, Domino, SAP og Oracle tilgås på mobilen - uden risiko for at miste data.
Applikationerne tilgås via DME AppBox, som er en af nyhederne i DME version 4.
Uanset om virksomheder har en fuld 'Bring Your own Device (BYOD)' politik, eller blot tillader personlig brug af virksomhedens devices, er det nødvendigt at sikre og indkapsle virksomhedens data. Og det er netop formålet med DME AppBox.
DME AppBox er en 'Hybrid Container' som udnytter "Build once and deploy anywhere" mulighederne i HTML5 med ekstra javaScript API's til at tilgå funktionalitet, som tidligere kun var tilgængelige for native apps. Applikationerne kører inde i DME, som sikrer at ingen data kan lækkes og interne websites kan konfigureres så de kan tilgås sikkert uden behov for VPN. Med HTML5 er det heller ikke længere nødvendigt for virksomheden at udvikle og vedligeholde native apps til de forskellige mobile operativsystemer.
DME AppBox er fuldt konfigurerbar, og gør det muligt at styre hvor, hvornår og hvem der har adgang til forskellige applikationer.
Bliver devicet stjålet, er det muligt for administratoren - via fjernadgang - at slette al sensitiv data.
Version 4 er også blevet totalt redesignet og har fået et mere brugervenligt og simpelt interface i forhold til tidligere versioner af DME.
Andrew Cunningham - Head of Technology ved British American Tobacco (BAT) kommenterer: "Our users want a good mobile experience with feature rich applications. For BAT, security with a good level of flexibility is paramount to their experience. DME is already an approved secure solution for mail, so exploiting this existing infrastructure to reach other applications is of enormous value.
BAT is looking to leverage the new features in DME V4 to reinvent the traditional intranet for a new mobile era, with a corporate app store. "
Rene Stockner, CEO Excitor siger: DME AppBox er den smarte måde at give brugerne adgang til virksomhedens applikationer og Intranet. HTML5 og de tilhørende udviklerkits, såsom Sencha Touch*, JQuery mobile* and Dojo Mobile* giver en god brugeroplevelse, men håndterer ikke sikkerhedsproblematiken. DME AppBox er bygget til at fungere med HTML5 og JavaScript samtidig med, at sikkerheden er i top.
Om Excitor:
Excitor er en ledende leverandør af sikker mobil device management, mobil email og mobil applikation. Excitor udvikler og sælger DME (Dynamic Mobile Exchange) til organisationer i hele verden. Med salgs og implementeringskontorer og partnere over hele Europa, Nordamerika, Asien, Mellemøsten og Afrika hjælper Excitor virksomheder af alle størrelser med at mobilisere deres ansatte. DME sikrer at virksomheder kan administrere og supportere tusindvis af mobile enheder - centralt og effektivt - uden at gå på kompromis med sikkerheden. DME tilbyder også en sikker løsning, så medarbejdere kan bruge deres personlige mobile devices på arbejdet. DME supporterer alle større mobile operativsystemer, kører på alle netværk og er operatøruafhængig.
Relevant information
http://www.excitor.com