03/12-08
-
Pressemeddelelse
IPnett styrker sin position på det nordiske teleoperatørmarked: Opkøber Imtech Telecom BV´s nordiske aktiviteter
IPnett har overtaget alle Imtech Telecom BV's forretningsaktiviteter på det nordiske marked. Med opkøbet sætter IPnett turbo på sine vækststrategier i forhold til teleoperatører og telerelaterede services i Danmark, Sverige og Norge.
IPnetts opkøb af hollandske Imtech Telecom BV omfatter alle de nordiske forretningsaktiviteter, herunder også medarbejdere, aktiver og kunder som bl.a. Sunet, Telge Energi og Teracom.
"For IPnett er dette opkøb 'det næste skridt' på vejen i vores strategi, der skal gøre os til en førende spiller på markedet for operatører og SP'er. Det er naturligvis også et vigtigt bidrag i forhold til omsætningen generelt", siger Martin Klasson, adm. direktør for IPnett A/S.
"Desuden er Imtechs nordiske tilstedeværelse en vigtig udvidelse for os i forhold til at yde den bedste service overfor operatører og SP'er på det nordiske marked. Vi har valgt at kalde den nye forretningsenhed Carrier Networks. Denne afdeling vil skulle tage særlig hånd om IPnetts nye forretningsmuligheder, ligesom Carrier Networks vil kunne tilbyde nye produkter og services til kunderne", siger Mikael Schütt, VP for Carrier Networks hos IPnett.
For yderligere information:
Martin Klasson, Adm. direktør, IPnett A/S
Tel: +46 733 25 07 45
E-mail: martin.klasson@ipnett.se
ell. Mikael Schütt, VP Carrier Networks, IPnett AB
Tel: +46 730 93 50 70
E-mail: mikael.schutt@ipnett.com
Om IPnett
IPnett A/S er en førende leverandør af innovative kommunikationsløsninger. Selskabet designer, udvikler og leverer infrastruktur, telefoni, sikkerhed og management-løsninger til industrien, operatører og offentlige organisationer i Norden.
IPnett blev etableret i 1999, har i dag mere end 100 ansatte i Norge, Sverige og Danmark og har været i stærk vækst siden starten. Således omsatte IPnett A/S for 151 mio. kr. i 2007. Omsætningen for 2008 forventes at blive 180 millioner.
IPnett AS leverer løsninger fra en række førende producenter som Juniper Networks, Nortel, Check Point og BlueCoat.
Relevant information
http://www.ipnett.dk