23/10-07
-
Pressemeddelelse
Juniper lancerer udvidelser til WX/WXC-accelerationsplatformen
Det seneste WXOS (v 5.5) fra Juniper understøtter krypteret trafik og Windows Vista. Desuden kommer nyt WX Central Management System som integrerer Content Distribution med WAN-optimering.
Med versionsnummer 5.5 har Juniper Networks lanceret nye softwareudvidelser til sine WX- og WXC-accelerationsplatforme. Desuden lancerer Juniper udvidelser til WX Central Management System (CMS), der integrerer distribution af indhold med WAN-optimering på en og samme platform. Med de nye tilføjelser hjælper Juniper sine kunder til at idriftsætte nye applikationer, øge produktiviteten hos brugerne og opnå mere effektiv netværksadministration i en geografisk distribueret organisation.
Sikkerhed uden kompromis...
Version 5.5 af WXOS indeholder den nye Application Flow Acceleration (AppFlow) for SSL, der tillader op til 25x acceleration af krypteret kommunikation. AppFlow for SSL accelererer og optimerer et bredt udsnit af applikationer inden for eksempelvis CRM, finans og andre virksomhedskritiske applikationer fra leverandører som Microsoft, Oracle og SAP. Herunder kan SSL-krypteret trafik accelereres uden indgreb i hverken klienter eller servere.
Med WXOS 5.5 har Juniper også tilføjet transparent acceleration af SMB-signeret trafik (Server Message Block). Signeret SMB-trafik har ellers skabt meget komplekse forhold ved optimering og har tidligere medført øgede omkostninger og administration, hvis denne trafik skulle accelereres. Med understøttelse af SMB på WX/WXC-platformen kan Juniper levere optimering af acceleration af SMB-trafik uden behov for idriftsættelse af ekstra Proxy servere og uden, at man skal gå på kompromis med sikkerheden.
End-to-End acceleration af sikre applikationer...
Ved at kombinere WX/WXC-platformene med Junipers DX-platform til datacenter-acceleration, som aflaster applikations og web-servere ved SSL-processer, tilbyder Juniper nu en omfattende løsning på acceleration af SSL-krypterede applikationer.
Baseret på tests ved SAP's Enterprise Services Community Networking laboratorium i Californien er det nu dokumenteret, at Junipers WX- og DX-platforme giver brugerne op til 99 procent bedre svartider på SAP-baserede transaktioner i netværk og ind til 50 procent reduktion af CPU-belastning på applikationsservere. Læs mere på www.juniper.net/sap.
Nem opgradering til næste generation af Windows...
Junipers WX/WXC-platforme med WXOS 5.5 understøtter applikationsacceleration for PC'er med Microsoft Windows Vista. Dermed kan virksomheder sikre deres investering i WAN-optimering og fortsat få adgang til effektiv kompression, caching, applikationsacceleration og administration af båndbredde ved opgradering til Windows Vista.
Forenklet distribution af indhold...
Det nye WX CMS 5.5 software giver virksomheder mulighed for kraftigt at forenkle konfiguration og fejlsøgning på multible WX/WXC-platforme og centraliseret mulighed for overvågning og rapportering omkring accelerationen af nøgleapplikationer i netværket. Ved at integrere distribution af indhold og WAN-optimering på en og samme platform medvirker Junipers WX CMS 5.5 software også til at nedbringe omkostningerne og den nødvendige IT-infrastruktur ved netværk til elektronisk indholdsdistribution (Electronic Content Distribution Networks / ECDN).
For yderligere detaljer og mere information læs vedlagte internationale pressemeddelelse!
Relevant information
http://www.juniper.net
Firma
Juniper Networks, Inc.
Nattergalevej 6
2400 København NV,
Danmark
+44 (0) 1372 385692
+44 (0) 1372 385692
http://www.juniper.net