Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/04-10   -   Pressemeddelelse

Drag Queen kickstarter Kræftens Bekæmpelses landsindsamling

Kræftens Bekæmpelses landsindsamling har fået en flot tyvstart. Dragkunstneren, Peter Andersen, som vandt Melodi Grandprix i 2007 som DQ, dukkede op med 50.000 kroner, som han selv har samlet ind. Landsindsamlingen er på søndag d. 11. april.

De fleste kender ham med 11 cm hæle, kæmpe fjerpragt på hovedet og en rødmalet mund, som synger om Drama Queen. Men det var dog i 'civil', at en synligt glad og stolt Peter Andersen besøgte Kræftens Bekæmpelse for at aflevere 50.000 kr., som han har samlet ind ved at sælge autografer efter sine shows.

- Jeg har fået rigtigt mange positive reaktioner på at sælge autografer. Først undrer folk sig lidt, når jeg slutter et show med at sige, at jeg tager 20 kr. for en autograf. Men når de så høre, at pengene går til Kræftens Bekæmpelse, er der kun smil. Mange kommer med kommentarer om, at de selv har været ramt af sygdommen, siger Peter Andersen.

Veninde døde af kræft

Ideen til den private indsamling kom sidste vinter, da en god veninde døde af kræft. Kort tid efter skulle Peter optræde i Horsens, hvor veninden skulle have set showet.

- Hun nåede desværre ikke at være med. Det fik mig til at afprøve ideen med at sælge autografer. Det gik fint, og så fik jeg et firma til at sponsorere fotos, som jeg kan signere. Og nu har jeg altså solgt 2.500 og kan derfor donere 50.000 kroner, forklarer Peter Andersen.

- Kræft påvirker os alle og langt de fleste oplever at være i for tæt kontakt med sygdommen. Derfor vil jeg gerne hjælpe, hvor jeg kan, siger Peter Andersen.

28.000 indsamlere på gaden på søndag

Omkring 28.000 frivillige indsamlere er klar til at stemme dørklokker søndag formiddag, når Kræftens Bekæmpelse holder landsindsamling. Den uventede gave er en kærkommen start på indsamlingen.

- Det er et fantastisk privat initiativ og en dejlig positiv start på selve landsindsamlingen. Vi satser på at slå sidste års rekord og så er det jo skønt at komme godt fra start, siger projektchef Finn Christensen fra Kræftens Bekæmpelse.

Det er gået fantastisk med at skaffe indsamlere til årets landsindsamling, som er den 25. i rækken. Der er indsamling i alle lokalområder i landet og vejret ser ud til at blive fremragende indsamlingsvejr: lidt skyer, så folk ikke er gået i skoven om formiddagen og tørvejr til gåturen med raslebøtten.

Vedhæftede foto af pengeoverrækkelsen er til fri redaktionel afbenyttelse i forbindelse med omtale af Kræftens Bekæmpelses landsindsamling.

Relevant information

http://www.cancer.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø, Danmark

  20 20 72 79
  20 20 72 79

http://www.cancer.dk

Modtag nyheder fra Kræftens Bekæmpelse på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire