Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/05-10   -   Pressemeddelelse

Kronprinsessen åbner Solkampagnen 2010

I dag åbner HKH Kronprinsesse Mary den årlige solkampagne 'Skru ned for solen mellem 12 og 15'. Det sker i Kongelig Dansk Yachtclub og med fokus på solbeskyttelse ved vandet. Refleksionen fra både vand og sand øger den UV-stråling, som sejlere og strandgæster udsættes for.

Sol og kræft i huden hænger uløseligt sammen. Og når flere end 9.000 danskere hvert år får kræft i huden, skyldes først og fremmest dårlige vaner i solen og solariet.

Det er baggrunden for, at Kronprinsesse Mary igen i år åbner Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne. I år med særligt fokus på solbeskyttelse ved og på vandet, hvor risikoen for solskoldninger er ekstra stor. På en stille dag uden voldsom bølgegang bliver helt op mod 20 pct. af UV-strålerne sendt retur.

- Fordi den stråling man bliver udsat for kan blive meget højere, skal sejlere i virkeligheden beskytte sig endnu bedre. Blandt andet ved at tænke over hvilket tidspunkt de sejler på, da ca. halvdelen af dagens skadelige UV-stråling falder midt på dagen - typisk mellem kl. 12 og 15. Derudover er det vigtigt at være dækket til med tøj og hat og bruge solcreme de steder, hvor huden er bar, siger Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

Anja Philip glæder sig derfor over samarbejdet med Kongelig Dansk Yachtclub og Dansk Sejlunion. De vil med deres deltagelse i kampagnen være med til at udbrede budskaberne om solsikker sejlsport.

Udsat på stranden
Også sommerens strandgæster bør være mere forsigtige. Ifølge en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden blev 44 pct. af danskerne solskoldede i løbet af sommeren 2009. De mange solskoldninger sker ikke mindst, når danskerne er på stranden. Flere end en tredjedel svarede netop i undersøgelsen, at de var på stranden, da de blev forbrændt.

-Det er selvfølgelig ikke så overraskende, at man nemmere bliver solskoldet, når man er på stranden. Dels har vi det jo med at være der midt på dagen, dels reflekterer sand og vand også solens UV-stråling. Men derfor er der også ekstra god grund til at beskytte sig. Alt for mange bruger solcremen som en undskyldning for at ligge alt for længe i solen og smører sig ikke ordentlig ind. Det bedste er at søge ind under parasollen, i de timer solen brænder allermest, siger Anja Philip.

Åbningen af kampagnen sker i dag med deltagelse af HKH Kronprinsesse Mary i Kongelig Dansk Yachtclub i Tuborg Havn i Hellerup.

Kontaktinformation:
Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 70 eller 30 38 15 02
Line Rasmussen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 77 eller 61 55 88 69

Relevant information

http://www.cancer.dk


Pressekontakt


Firma

Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø, Danmark

  20 20 72 79
  20 20 72 79

http://www.cancer.dk

Modtag nyheder fra Kræftens Bekæmpelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater