27/05-10
-
Pressemeddelelse
Nyopdaget gen beskytter måske mod kræft
Kræftens Bekæmpelse har netop bevilget 4.2 mio. kr til forskning i et nyopdaget gen, der kan beskytte mod kræft. Pengene er givet til Professor Ian David Hickson fra Københavns Universitet.
Forskerne vil undersøge hvilken rolle et nyligt identificeret gen, kaldet PICH, har i at beskytte mod kræft. PICH menes at virke, ved at forhindre ændringer i kroppens kromosomer.
Hvis f.eks. kromosomernes antal ændres kan det føre til, at vigtige gener bliver inaktiverede eller forkert reguleret, og det kan give kræft. PICH udfører sin funktion sammen med BLM, det protein, som er defekt i Bloom's syndrom, en genetisk sygdom, hvor næsten alle patienter udvikler kræft tidligt i livet.
Forskerne vil undersøge, hvordan BLM og PICH samarbejder om at undertrykke komosom ustabilitet, og dermed forebygger kræft.
Projektet udføres ved Afdeling for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet og dets fulde titel er: "Identifikation af PICH proteinets rolle, en formodet tumor suppressor, for vedligeholdelse af kromosom stabilitet".
Bevillingen er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige udvalg der netop har uddelt 74 mio. kr. til kræftforskning.
Relevant information
http://www.cancer.dk
Firma
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø,
Danmark
20 20 72 79
20 20 72 79
http://www.cancer.dk