Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/06-10   -   Pressemeddelelse

Herlev Hospital forsker i vaccine mod kræft

Når kroppen ikke af sig selv angriber og udrydder kræftceller, skyldes det blandt andet et enzym (IDO), som kræften bruger til at undertrykke immunforsvaret. Ny forskning på Herlev Hospital vil forsøge at aktivere immunforsvaret imod enzymet. Det kan være et skridt på vejen mod en vaccine mod kræft. Kræftens Bekæmpelse deltager i forskningen med 1,8 mio. kr.

Kræftceller har ofte små molekyler, kaldet antigener, på deres yderside. Deres opbygning er speciel for netop kræft og burde derfor alarmere kroppens immunforsvar om, at der er noget galt. Alligevel reagerer immunforsvaret ofte ikke effektivt, og i stedet for at angribe kræftcellerne, bliver det tolerant overfor molekylerne.

Det skyldes blandt andet enzymet IDO. Det virker hæmmende på immunforsvaret, og hos kræftpatienter dannes IDO både af kræftcellerne og af visse celler i immunforsvaret.

Nu vil et nyt forskningsprojekt undersøge, om og hvordan IDO kan bruges som et mål, der genkendes og angribes af immunforsvaret. Den viden kan måske bruges som led i en vaccine, der aktiverer immunforsvaret mod kræften.

Forskningen ledes af professor Mads Hald Andersen, der er vice-centerleder ved Center for Cancer Immunterapi (CCIT), Herlev Hospital.

Projektets fulde titel er: "Angreb på immun-hæmmende proteiner: En ny cancervaccine strategi".

De 1,8 mio kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige udvalg, der i maj har uddelt 74 mio. kr. til kræftforskning.

Relevant information

http://www.cancer.dk


Pressekontakt


Firma

Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø, Danmark

  20 20 72 79
  20 20 72 79

http://www.cancer.dk

Modtag nyheder fra Kræftens Bekæmpelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater